M&A kvartalsstatistik Danmark / Europa Q4 2023

Højdepunkter fra rapporten

Transaktionsvolumen i Danmark og Europa viser et attraktivt niveau i fjerde kvartal af 2023 efter et rekordår i 2022. Antallet af transaktioner i fjerde kvartal af 2023 i Danmark og Europa er under niveauet fra samme kvartal sidste år, dog er danske virksomheders opkøb i udlandet på et rekordhøjt niveau sammenlignet med samme kvartal sidste år. Det indikerer også et fortsat stærkt marked og et solidt potentiale for fortsat god aktivitet, og dermed afsluttes 2023 positivt til trods for geopolitiske usikkerheder og et højere rentemiljø i Europa.

Det høje aktivitetsniveau i Danmark og Europa afspejler generelt et stærkt marked, hvor særligt transaktioner med mange af de små og mellemstore virksomheder forklarer det høje niveau til trods for rentevolatilitet og geopolitisk usikkerhed.

Salg af danske virksomheder.png
Graf: Udvikling af antal danske solgte virksomheder
2023 afsluttes som endnu et stærkt M&A-år, om end ikke helt på niveau med rekordåret 2022.
Daniel Sand – Partner, Beierholm Corporate Finance

"2023 afsluttes som endnu et stærkt M&A-år, om end ikke helt på niveau med rekordåret 2022. Antallet af danske virksomheders opkøb i udlandet er her i fjerde kvartal på et rekordhøjt niveau med en stigning på 44% sammenlignet med samme kvartal sidste år, hvilket indikerer en forstærket appetit på internationale opkøb, som en attraktiv vej til at drive vækst. Salget af danske virksomheder holdes specielt oppe af små og mellemstore transaktioner, mens der har været længere imellem de store transaktioner."

- Daniel Sand, Partner i Beierholm Corporate Finance.

Klik dig klogere i værdifuld viden - Læs den fulde M&A-rapport, som analyserer data og funderes i vores ekspertise og erfaring, som rådgiver i både danske og udenlandske transaktioner.

 

Vi kan også hjælpe dig

Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og hvilke muligheder for rådgivning og sparring, vi tilbyder, står vi altid klar til en indledende snak om din situation og dine behov. Kontakt os, så vi sammen kan drøfte markedet for transaktioner inden for din industri generelt og mulighederne for din virksomhed specifikt.