Har du sikret din indkomst?

Beierholm-Finansiel-Rådgivning-ipad

Medmindre du er meget formuende, så er dit vigtigste aktiv din evne til at arbejde og skabe indkomst for dig selv og din familie. Hvis du skulle komme ud for en ulykke eller blive alvorlig syg, kan du miste din erhvervsevne og dermed tabe din evne til at tjene penge selv. Forsikringen udbetales efter behørig lægeundersøgelse og helbredstjek.

Forsikringen skal tilpasses dig

Det offentlige kan til en vis grad erstatte denne indkomst gennem sygedagpenge, ressourceforløbsydelse og senere måske førtidspension, men denne offentlige støtte er ikke prangende – ca. 10- 12.000 kr. om måneden efter skat.

Her kommer forsikringen ved tab af erhvervsevne ind i billedet, idet det er en forsikring, der oprettes i forbindelse med en pensionsordning af pensionsselskabet. Det betyder, at da præmien for forsikringen betales af pensionsmidlerne, er der indirekte fradrag. 


Forsikringens størrelse skal tilpasses din privatøkonomi og din familiens behov for indkomst. Det normale niveau er ca. 60-80 pct. af din årsindkomst før skat, hvor du skal indregne, at du måske også ved siden af kan opnå offentlige ydelser.
 

Et vigtigt element i forsikringsdækningen er den såkaldte præmiefritagelse...
Beierholm Finansiel Rådgivning

Er du selvstændig, bør du være særligt opmærksom

Et vigtigt element i forsikringsdækningen er den såkaldte præmiefritagelse, hvor pensionsselskabet på dine vegne fortsætter indbetalingen på din pensionsordning i den periode, hvor du modtager erstatningen.
Især selvstændige bør være meget opmærksomme på denne forsikring, bl.a. fordi alt for mange ikke har en struktureret pensionsopsparing med passende forsikringer og skatteoptimeret opsparingsniveau. Selvstændige kan via særlige ordninger også tegne disse forsikringer i deres pensionsopsparing og endda til rimelige priser.

Du kan tjekke dine pensionsdækninger ved at klikke ind på www.pensionsinfo.dk og trække en pdf-rapport. På side 3 kan du se en oversigt over dine forsikringer og længere fremme i rapporten, kan du som regel se præmien og om forsikringen er med præmiefritagelse, og hvor lang tid du er dækket.  

Få din pension og forsikringer synet af en specialist

Beierholm Finansiel Rådgivning tjekker altid kundernes forsikringer i deres pensionsordninger, hvor vores rådgivning tager udgangspunkt i afklaring om passende dækninger for især tab af erhvervsevne, men også for livsforsikring, kritisk sygdom og måske sundhedsforsikring.   
 

Vi hjælper også gerne dig

Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Vi indleder altid gerne med en afklaring af dine ønsker og behov samt hvilken værdi, vores rådgivning kan tilføre dig og din økonomi.

Kontakt os for en uforpligtende snak
Beierholm - gratis hotline.jpg