Skal du sætte ekstra ind på pensionen?
Grundlæggende handler pensionsplanlægning om at finde den rette balance. Balancen imellem at have nok som pensionist, men uden at tage unødige afsavn, ved at undvære for mange penge nu. Husk også, at der er forskellige måder at spare op til sin pension på, og at selve pensionsindbetaling kun er en af dem.
Når du skal vurdere om ekstra pensionsindbetaling er fordelagtigt for dig, bør du derfor finde svar på disse tre centrale spørgsmål. Har du skattemæssig medvind? Vokser din opsparing bedst på pensionen? Er der belønning nok for bindingsperioden?
Har du skattemæssig medvind?
Når du indbetaler på din pensionsopsparing, opnår du skattefradrag her og nu. Til gengæld skal du også betale skat den dag, pengene skal udbetales igen. Det er vigtigt, du har styr på, om du har medvind i det regnestykke eller ej – altså om fradraget nu er større end skattebetalingen ved udbetaling.
Undersøg, hvad du reelt får i fradrag, når du indbetaler på din pension nu. Den største forskel er, om du kan trække indbetalingen fra i topskatten eller ej. Sparer du topskat er fradraget herpå ca. 51 pct, mens en bundskattebetaler kun får ca. 37 pct. fradrag.
Men også det ”ekstra pensionsfradrag” spiller ind, og her har bl.a. din alder betydning. Har du mere end 15 år til din folkepensionsalder, får du et ekstra fradrag på effektivt ca. 3 pct., mens en opsparer, med under 15 år til folkepensionsalderen, får ca. 8 pct. I begge tilfælde kun af indbetalinger op til kr. 80.600.
Det er et individuelt regnestykke med flere detaljer. Men hvis du både betaler topskat og har under 15 år til pensionsalderen, er der meget stor sandsynlighed for, at du har god ”medvind”, da du får et større fradrag på i alt ca. 60 pct., mens du som bundskattebetaler med over 15 år til pensionsalderen har ca. 40 pct. fradrag.
Det skal så sammenholdes med den skat, du skal betale af samme opsparing ved udbetaling. I bedste tilfælde betaler du kun 37 pct. skat, men inkl. modregning i offentlige ydelser kan du komme op og betale omkring 58 pct. i skat ved udbetaling – og dermed reelt have haft ”modvind” fra skatten på din pensionsopsparing.
Vokser din opsparing bedst på pensionen?
Vi bliver ofte fortalt, at jo før vi kommer i gang med at indbetale til vores pension, jo større er rentes rente- effekten og jo bedre bliver opsparingen. Det er også rigtigt, men rentes rente-effekt gælder ikke kun på en pensionsordning. Den gælder også, når du betaler af på lån, eller hvis du sparer op på anden vis.
Derfor skal du spørge dig selv, om dine penge vokser mere på din pensionsopsparing, end de ville gøre andre steder. Heri ligger en vigtig vurdering i forhold til den risiko, du påtager dig i forbindelse med din pensionsløsning.
Mange lader pensionsselskabet eller banken bestemme det hele, og risikerer dermed at ende i nogle dyre løsninger eller med en forkert risikovillighed. Hvis ikke du selv er opmærksom på det, kan du altså godt stå i en situation, hvor du betaler mere i rente på din gæld, end du kan forvente at få i afkast på din pensionsopsparing – og det på trods af, at du tager en risiko.
På pensionen har du til gengæld en mindre løbende beskatning af afkastet, den såkaldte PAL-skat på 15,3 pct. Det er endnu en god grund til, at du bør sikre dig, at dine pensionspenge er investeret rigtigt. Det gælder ikke kun nye indbetalinger, men også det du allerede har stående. Du skal altså aktivt forholde dig til, hvilken risikovillighed du står med, og om omkostningerne på produktet er konkurrencedygtigt.
Forhold dig også til, om du placerer dine penge rigtigt eller om det vil gøre mere gavn for din samlede økonomi, hvis du nedbringer dyr gæld. Eller om du skal investere dem selv på en aktiesparekonto eller på anden måde investere.
Er der belønning nok for bindingsperioden?
Endelig handler pensionsplanlægning også om at gøre dig tanker om, hvorvidt du har behov for fleksibilitet eller ej i forhold til likviditet i din økonomi. Når først du har indbetalt pengene på din pension, så er de altså bundet der, til du bliver pensionist.
Skulle du fortryde, kan du godt hente dem ud igen, men det er dyrt, idet du betaler en strafskat på 60 pct. for at hæve i ”utide”. Derfor skal du nøje overveje, om det er penge, du kunne få brug for inden pensionsalderen.
Det kunne være pga. et nyt boligbehov, et ønske om opstart af egen virksomhed eller et sommerhus, som også kunne være en form for opsparing. Det kunne også være sygdom, skilsmisse, arbejdsløshed eller anden større livsændring, der gør, at du får behov for en mere fleksibel økonomi med en tilgængelig opsparing.
Find dine svar og husk forsikringsdelen
Det kan være et svært regnestykke, når du skal vurdere, hvor mange penge, du har brug for som pensionist. Men det er ofte det mest brugte salgsargument, at hvis du vil være sikker på en god pensionstilværelse, så må du sætte flere penge ind på din pension.
Det er også rigtigt, at der er en vis behovsstyring i forhold hertil, men løsningen kan som nævnt også være andet end blot at sætte mere ind på en pension. Det kan være opsparing og investering på anden måde, eller det kan være afvikling af gæld.
Det er vigtigt at understrege, at en grundlæggende pension med gode forsikringsdækninger, som udgangspunkt altid er en god ide. Det er de større ekstra indbetalinger, der ofte kan gøre lige så meget gavn på anden vis. Så tænk dig om en ekstra gang, inden du sætter mere ind på pensionen, alene fordi det kan give et skattefradrag her og nu, eller fordi andre mener, at du har for små pensioner. Den beslutning kræver et grundigt regnestykke!
Vi hjælper også gerne dig
Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi indleder altid gerne med en afklaring af dine ønsker og behov samt hvilken værdi, vores rådgivning kan tilføre dig og din økonomi.
