Bæredygtighedsrapportering efter Omnibus

23. april 2025
Emner: Bæredygtighedsrådgivning
Forfatter:

Henrik Dahlin, Beierholm Bæredygtighed

I februar kom EU-Kommissionen med et forslag til at udsætte og forenkle de krav, der stilles til bæredygtighedsrapportering, samt hæve grænserne for, hvilke virksomheder, der er omfattet – den såkaldte Omnibus-pakke. EU-Kommissionen ønsker således at gøre det lettere for virksomheder at overholde bæredygtighedskravene og uden at forværre deres konkurrenceevne:

I pakken indgår:

  • Udsættelse
  • Forenkling og ændring af grænser.

Udsættelse

Hvad angår udsættelse har EU nu vedtaget det såkaldte "Stop the clock"-forslag i Omnibus-pakken. Det betyder, at der sker en udsættelse af rapporteringsfristerne for de fleste selskaber, der er omfattet af CSRD-rapportering, og helt konkret betyder det:

  • At de virksomheder, der skulle have rapporteret efter CSRD-kravene (store C-virksomheder) for 2025 i 2026, udsættes med to år og således først skal rapportere for 2027 i 2028.
  • Kravene for implementering af CSDDD udsættes med et år for selskaber og skydes ligeledes til 2028.

Forslaget forventes hastebehandlet i Folketinget i april eller maj, så ændringerne afspejles i dansk lovgivning.

Forenkling og ændring af grænser

Hvad angår både den egentlige forenkling af de eksisterende regler for bæredygtighedsrapportering og grænserne for, hvem der skal rapportere, gælder det, at der er stor uenighed i EU mellem EU-Kommissionen og EU-Parlamentet og internt i parlamentet. Der forventes derfor først et udkast til ændringer ultimo 2025, hvorefter det skal stemmes igennem – først i EU og herefter i folketinget.

Pisken skiftes ud med gulerod - Hvordan skal danske virksomheder forholde sig?

Lovkravene til bæredygtighedsrapportering slækkes for hovedparten af de europæiske virksomheder. Virksomhederne kan derfor flytte det primære fokus fra compliance til at implementere bæredygtighedsprocesser og rapportering, der skaber værdi for forretningen. 

I en undersøgelse udarbejdet med Rambøll har Beierholm Bæredygtighed fundet frem til, at de fleste virksomheder fortsætter eller påbegynder bæredygtighedsrapportering. Og det er der flere gode grunde til:
 

Beierholm-SMV-møde.jpg

Interessenter: Investorer, banker, kunder og partnere i værdikæden vil stadig kræve bæredygtighedsdata. Derfor er det fortsat afgørende at forstå deres behov og levere de nødvendige oplysninger. En stærk ESG-profil kan åbne døren til bedre vilkår og lavere finansieringsomkostninger og bedre partnerskaber i værdikæden.

Styrket position på markedet:  En grundig og veldokumenteret bæredygtighedsrapportering kan fungere som værdifuldt bevis for virksomhedens markedsføring af ESG-emner. Dokumenteret viden styrker virksomheders position i udbud og salgssituationer og sikrer konkurrencefordele.

Lovgivning: Der er fortsat masser af europæisk og dansk bæredygtighedslovgivning, som mange virksomheder skal efterleve, så selvom den mest omfattende lovgivning forenkles, er compliance ikke forsvundet. Næsten 70% af de adspurgte virksomheder er af den overbevisning, at der kommer endnu flere krav til bæredygtighedsrapportering inden for en kort årrække. Derfor er det godt at være på forkant. 

Risici og muligheder: En dobbelt væsentlighedsanalyse (DMA) er værdifuld! At identificere de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder indenfor E, S og G, hjælper virksomheder med at fokusere deres indsatsområder, hvor effekten er størst.

Strategisk integration: Ved at integrere resultaterne fra den dobbelte væsentlighedsanalyse styrkes både virksomhedens strategiske og organisatoriske robusthed. Det sætter virksomhederne i stand til bedre at navigere både finansielle og bæredygtighedsrisici og muligheder. Troværdighed og tillid opbygges og virksomheden sender et klart signal om, at man tager ESG alvorligt.

Beierholm-Baeredygtighed-groen-orange-skov.png

Næste skridt

  • Overblik: Få et overblik over virksomhedens nuværende bæredygtighedsdata samt hvilken slags ESG-/bæredygtighedsrapportering, der finder sted i dag. Hvordan kan der bygges videre på det udgangspunkt. Lav en dobbelt væsentlighedsanalyse, hvis muligt, da det er det bedste udgangspunkt for en stærk bæredygtighedsstrategi. 
  • Interessenter: Hvilke krav stiller jeres vigtigste interessenter og samarbejdspartnere i dag, og hvordan vil disse krav udvikle sig i fremtiden? Lad disse interessenters behov drive jeres fremtidige strategiudvikling og rapportering, herunder forholdet til virksomhedens konkurrenter, så konkurrenceevnen bevares. 

Ved at følge disse anbefalinger sikres det, at virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig ny lovgivning, kravene fra deres interessenter, og samtidig udfører en robust og veldokumenteret bæredygtighedsrapportering fremadrettet.

Hvad kan en virksomhed gøre, hvis den er gået i gang med CSRD-processen?

  • Virksomheder med < 250 ansatte: Stop CSRD-processen. Følg VSME-standarden for rapportering og styrk indsamlingen af de data, som interessenter kræver. Påbegynd klimaregnskabet eller konsolider eksisterende.
  • Virksomheder med >250 ansatte: Overvej at pause selve CSRD-rapporteringen. Fortsæt med en DMA for at forstå virksomhedens bæredygtighedsrelaterede indvirkninger, risici og muligheder. Benyt som minimum VSME-standarden, med tillæg af strategiske emner fra DMA.
  • Virksomheder med >500 ansatte: Fortsæt arbejdet. Prioritér indsatsen på DMA, finansiel risiko og forretningsmodel. Overvej effekten af CSDDD, hvis virksomheden er B2B.
  • Virksomheder med >1.000 ansatte: Arbejdet med CSRD-rapportering fortsættes.  Konsolideringsfase med fokus på Gap-analyse, processer, strategiudvikling, dataindsamling og kvalitet, organisatorisk fordeling af roller og ansvar samt næste DMA og rapportering.