Fast driftssted når direktøren arbejder hjemme
Når en virksomhed udfører væsentlige og vedvarende aktiviteter i udlandet, er det nemt at etablere et fast driftssted i det pågældende land.
Men hvad sker der, når ledelsen udfører ledelsesaktiviteter i udlandet på virksomhedens vegne, f.eks. når direktøren arbejder hjemme, og det er i udlandet?
Den situation har Skatterådet for nylig afgivet et bindende svar om.
Skatterådets svar
Sagen handler om en administrerende direktør, der arbejdede 40 procent af tiden fra sit hjemmekontor i Danmark og 60 procent af tiden fra virksomhedens kontorfaciliteter i Sverige.
Skatterådet bekræftede, at den svenske virksomhed ikke blev skattepligtig i Danmark efter reglerne om ledelsens sæde, men at virksomheden derimod fik fast driftssted her, fordi den administrerende direktør arbejdede fra sit hjem i Danmark.
Skatterådet vurderede, at ledelsens sæde skal afgøres ud fra, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes. Da den administrerende direktør udførte sit arbejde 60 procent af tiden i Sverige, hvor de øvrige ansatte også befandt sig, konkluderede Skatterådet, at den daglige ledelse hovedsageligt fandt sted i Sverige. Derfor bevarede selskabet ledelsens sæde i Sverige.
Ved afgørelsen af, om der var fast driftssted i Danmark, lagde Skatterådet vægt på, at den administrerende direktørs aktivitet fra sin bopæl i Danmark udgjorde en vigtig og væsentlig del af den svenske virksomhed som helhed. Samtidig havde den administrerende direktør en afgørende indflydelse på de daglige ledelsesbeslutninger.
Aktiviteten fra bopælen kunne derfor ikke betragtes som forberedende eller hjælpende, men snarere som en væsentlig del af den svenske virksomheds indtjening. På denne baggrund vurderede Skatterådet, at den administrerende direktørs bopæl udgjorde et fast driftssted for den svenske virksomhed.
Opmærksomhedspunkt:
Det er ikke givet, at sagen ville have fået samme udfald i et andet land, da praksis omkring statuering af ledelsens sæde og fast driftssted kan variere fra land til land selvom definitionen og fortolkningen af regelsættet tager sit afsæt i anerkendte OEDC-principper.
Social sikring
Når en dansk virksomhed har medarbejdere, der arbejder i udlandet, eller medarbejdere, der er bosat i andre EU/EØS-lande, skal man være opmærksom på reglerne om social sikring.
Hovedreglen er, at medarbejderen er omfattet af social sikring i det land, hvor arbejdet udføres.
For danske virksomheder betyder det, at hvis en medarbejder bosat i udlandet udfører mindst 25 procent af sit arbejde i hjemlandet, hæfter den danske virksomhed for betaling af social sikring (arbejdsgiverafgifter) i det pågældende land.
Hvis en medarbejder bosat i Danmark er ansat f.eks. i en tysk virksomhed og udfører mindst 25 procent af sit arbejde i Danmark, så skal den tyske virksomhed betale dansk social sikring for denne medarbejder.
Danmark har på grund af retsforbeholdet ikke implementeret de nye regler, der hæver grænsen fra 25 procent til 50 procent.
Den nye grænse på 50 procent eller mere gælder kun, hvis både medarbejderens bopælsland og virksomhedens hjemland har tiltrådt aftalen.
Vi kan hjælpe
Social sikringssatserne er ofte højere i de andre EU/EØS-lande end i Danmark.
Det kan derfor være hensigtsmæssigt at indgå en aftale med medarbejderen om, at arbejdet udelukkende skal udføres på arbejdsgiverens/virksomhedens adresse.
Vi anbefaler derfor alle, som overvejer at påbegynde aktiviteter i andre lande eller ansætte medarbejdere i udlandet, at undersøge de lokale forhold på forhånd, da der kan være betydelige administrative byrder forbundet med det.
Hvis der er spørgsmål til nyhedsbrevet eller til udenlandske aktiviteter i øvrigt, er du velkommen til at kontakte din daglige revisor eller Beierholms skatteafdeling.