Har du taget stilling til ESG-regler og bæredygtig investering?

Pr. 2. august 2022 er der kommet nye EU-regler på området. De har til formål at øge investorers indsigt i mulighederne for at investere bæredygtigt. De såkaldte ESG-regler er en del af MiFID II direktivet, som blev søsat i 2018 med hensigten om at skabe øget gennemsigtighed og flere fælles rammer for investorer. Denne nyeste tilføjelse til reglerne skal sikre, at investorer også tager aktivt stilling til ESG-kriterierne, der er en målestok for, hvor ansvarligt en virksomhed agerer på bestemte områder. 

Men hvilke investeringer er reelt bæredygtige, og hvordan bevarer du samtidig den rette balance mellem risikoforhold, afkastforventninger og omkostningsniveau?
 

ESG-begrebet kort fortalt

ESG står for Enviromental, Social og Governance, og har til formål at definere, i hvilken grad virksomheder i deres aktiviteter tager hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige kriterier. De miljømæssige kriterier handler f.eks. om energiforbrug og forurening. De sociale kriterier omhandler bl.a. engagement i nærområdet og forholdene for virksomhedens ansatte, mens de ledelsesmæssige kriterier fokuserer på ledelsesstil, eventuelle interessekonflikter og gennemsigtighed i regnskab mv. Altså i korte træk ordentlighed på disse tre centrale parametre.

Det stadigt voksende fokus på at sikre en verden, hvor vi behandler miljøet og hinanden ordentligt, må være i alles fælles interesse, og er ubetinget en positiv udvikling. Men det betyder ikke, at du som investor bare skal lade dig flyde med strømmen. Både for din egen og for dine omgivelsers skyld. Du skal se dig for.

Mudret og uigennemskueligt

Hvem er de største ESG-syndere? Hvem lever op til kriterierne? Hvem gør ingen af delene? Og hvordan kan det ændre sig over tid? Processerne for den aktuelle ESG-screening er endnu ikke færdigudviklet og definitionerne kan forekomme lettere luftige. 

ESG er også buzzword og big money. Mange vil derfor gerne ride med på bæredygtighedsbølgen hurtigst muligt, og så opstår begreber som f.eks. greenwashing. Det mudrer billedet og gør det svært at navigere i for dig som investor. 

Dertil er der virksomheder, som har gjort det til en levevej at ESG-rate virksomheder, og de gør det ikke ens. Der vægtes forskelligt, og i det hele taget er der en række usikkerhedspunkter og fortolkninger. Der findes endnu ikke noget fælles globalt rating-system og der mangler mere klare retningslinjer fra officiel side. EU har arbejdet på en fælles taksonomi, men det kræver nogle erfaringer og efterfølgende justeringer at få sådan en til at fungere i praksis. Så det er nødvendigt, du tager dine forbehold, indtil regler og retningslinjer er fuldt implementeret.

Et godt eksempel er Tesla, som tidligere har været lidt en darling for ESG-investorer, men for nyligt røg ud af et af det store amerikanske SP500 ESG-indeks, mens et af verdens største olieselskaber, Exxon, stadig er med i indekset som det syvende største selskab deri. Det handler bl.a. om, at der skal tages højde for både E’et, S’et og G’et, og selskabernes mål og planer for at forbedre sig på de områder.
 

Porteføljens bæredygtighedsprofil

Bæredygtig investering handler om både tilvalg og fravalg. Der er investeringsfonde, som screener og fjerner de største ”ESG-syndere” – altså fjernes negativ påvirkning ift. ESG-kriterierne. Men der er også fonde, som går skridtet videre og aktivt udvælger investeringer i virksomheder, som målrettet forsøger at fremme bæredygtighed. Og så er der fonde, der ikke har taget stilling eller investerer i papirer, hvor det ikke er muligt at finde tilstrækkelig data/udvalg af ESG muligheder.

EU-lovgivning har fastsat nogle foreløbige rammer og retningslinjer, som betyder at virksomhederne, investeringsfonde, foreninger, ETF’ere osv. enten ingen mærkning har eller også er mærket med artikel 6, 8 eller 9. Der vil altid være en fejlmargin, idet nogle placeres forkert, men det er et sted at starte, hvis du ønsker at investere bæredygtigt. 

Artikel 6 (grå eller ”ikke-grønne” fonde) har minimumshåndtering af bæredygtighed. Her frasorteres de ”største syndere” groft. Artikel 8 (lysegrøn) inddrager bæredygtighed mere i investeringsprocessen og indeholder større hensyntagen til ESG-kriterierne, men typisk er der mest fokus på et af de tre bogstaver i ESG. Endelig er der Artikel 9 (mørkegrøn), som er den mest bæredygtige og sætter størst krav til virksomhederne, der investeres i, og det indenfor alle tre områder – altså både E, S og G.

Når du skal tage stilling til din porteføljes bæredygtighedsprofil, har du tilmeld mulighed for at vurdere investeringer på bæredygtighedsbarometret via ovenstående ”artikel” eller farve, Svanemærket, globusordninger eller bogstav systemer. Det fortæller lidt om den aktuelle kompleksitet i udvælgelsesprocessen.

Afkast og risikoforhold

Dertil kan der være udfordringer med en ubalance mellem afkast og risikoforhold. Det skyldes ikke mindst de ofte højere omkostninger forbundet med disse udvalgte investeringsprodukter. For nogle gør det måske mindre, hvis blot man bidrager til en bedre verden. Men som processerne er nu, er der altså ingen garanti for det, selvom du investerer i en ESG-screenet fond. 

Udover der kan være højere omkostninger, kan der også være en større risiko ved at vælge ESG fonde. Det skyldes den ofte mindre spredning, når der skal frasortere selskaber. Eks. har mange ESG-fonde fravalgt olieselskaber, men i dette halvår har netop den type aktier klaret sig godt pga. de stigende oliepriser. Og flere af olieselskaberne er – ligesom Ørsted - i gang med at omstille en større andel af deres energiproduktion til vedvarende energi. Det er samtidig grunden til, at nogle af dem igen bliver inkluderet i nogle ESG-fonde.  

Der er derfor ingen tvivl om, at ESG-fokusset er med til at skubbe udviklingen i den rigti-ge retning. Det er bare vigtigt, at man som investor finder den rigtige balance mellem at tage hensyn og ikke gå på kompromis med sin risikovillighed. Og så få fundet den mest effektive måde at tage hensynet på, så der ikke betales ekstra omkostninger for noget, som så måske viser sig ikke at være det, du troede det var. Der er ikke nogen rigtig og forkert løsning, men valget skal være oplyst. 
 

Tag stilling og vær grundig

Der er nok ingen tvivl om, at hvis der er to fonde med samme risiko og omkostning – hvor den ene beviseligt tager et ESG-hensyn, så vil langt de fleste af os vælge den fond, der tager hensyn. Men hvis både prisen og risikoen er lidt højere, så vil nogle stadig vælge ESG-versionen, mens andre vil vælge en traditionel løsning. Bliver prisen og/eller risikoen meget højere, vil det kun være et fåtal, der stadig vil vælge den løsning.

Når du investerer, bliver du derfor nødt til selv at tage stilling. Spørg dig selv, hvilke værdier du står for, og hvordan det skal afspejle sig i dine investeringer. Vær også bevidst om, at det kan kræve, at du accepterer en pris i form af et mindre afkast, og så skal du altså sætte sig godt ind i, hvad du investerer i. 

Dette bliver helt sikkert et emne næste gang, du har møde med en investeringsrådgiver. De nye EU-regler forpligter nemlig alle os investeringsrådgivere til at spørge ind til vores kunders krav om og ønsker til bæredygtighed i deres investeringer, og selvfølgelig rådgive dig derudfra. Så der er hjælp at hente, hvis du har behov for det.