Er virksomheden din pension?
Det er den for mange virksomhedsejere, det er dog langt fra altid optimalt. Det kan være meget svært at fastsætte hvad en virksomhed er værd i dag, og det er naturligvis endnu svære at vurdere, hvad den er værd når du skal pensioneres. Især som ejerleder, hvor virksomhedens værdi ofte er bundet op på dig og dine evner, kontakter og know-how.
På samme måde er prisen på virksomheder meget konjunkturfølsomme, så hvis din planlagte pensionsalder, falder sammen med en af de kriser vi jævnligt oplever, kan det betyde en ubehagelig overraskelse eller flere år på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at kombinere opsparingen i virksomheden med mere traditionelle pensioner.
Pensionsordninger for virksomhedsejer
Virksomhedsejere har samme muligheder som private, for at indbetale på pension - og på nogle områder endda bedre. Der kan opspares og investeres gennem bank eller pensionsselskaber, og du får adgang til meget vigtige personforsikringer, som udbetales, hvis du dør eller bliver uarbejdsdygtig.
Opsparingen kan investeres i værdipapirer og er kreditorbeskyttet. Så i tilfælde af konkurs, har du stadig dine pensionsordninger intakte.
Skattefordel
Som virksomhedsejer har du typisk mere svingende indtægter end som almindelige lønmodtager. Dine pensionsordninger kan derfor bruges til at udligne disse udsving og dermed optimere din personlige skat. Det løbende afkast på pensionsordningen er også lempeligere beskattet end afkast på anden investering.
Sælger du din virksomhed, har du også her mulighed for at bruge pensionsordninger til at udjævne indkomsten herfra via en ophørspension, hvor en del af salgsprisen går til en pension og dermed ikke beskattes før udbetaling.
Du skal dog være opmærksom på, at når først pengene er indsat på pensionen, er det en dyr løsning, at skulle have dem ud igen. Nogle få ordninger kan ikke ophæves, de fleste kan dog, men der betales 60 pct. i afgift, og det skal sammenholdes med fradraget, der ikke kommer over ca. 52 pct.
Vi rådgiver dig gerne om din pension
Beierholm Finansiel Rådgivning kender mulighederne for at opspare via en pensionsordning og hjælper gerne med den efterfølgende investering heraf.