Hvor meget skal du spare op til pension?

Når du går i gang med din pensionsplanlægning, er det ikke nok kun at kigge på, hvad du bruger i dag og hvad du har på din pensionsopsparing. Der skal andre variabler i spil også. 

Din tidshorisont afgør regnestykkets detaljegrad

Når vi rådgiver vores kunder om pensionsplanlægning, opstiller vi scenarier baseret på regneværktøjer, der rummer en relativt høj detaljeringsgrad og kan tage højde for stort set alle tænkelige variabler. Dette er især relevant, hvis du er relativt tæt på pensionsalderen. 

Har du derimod stadig 10, 20 eller 25 år til pensionsalderen, kan de mange variabler nå at ændre sig så meget, at det sjældent giver mening at lave meget detaljerede regnestykker på det. I den situation giver det mere mening at lave et mere forenklet regnestykke for den langsigtede plan, som kan give dig et overordnet foreløbigt overblik – men samtidig også kigge på de oplagte optimeringsmuligheder, der er på den korte bane ift. nuværende behov, renteforhold, skatteoptimering mv.

I den detaljerede version, vil der blive lavet konkrete udbetalingsplaner og beregninger på, hvilken del af opsparingen, der bruges i hvilken rækkefølge. Ligesom budgettet for det forventede forbrug også bør være udspecificeret.

I den mere simple version, vil der blive set på den samlede formue med en simpel korrektion for skatten ved udbetaling. Ligesom det forventede budget som pensionist også er i hele træskolængder. På den måde kan der relativt nemt laves en vurdering af, om den nuværende opsparingsrate er tilstrækkelig eller bør øges, eller måske kan reduceres og give mere luft i hverdagen nu.

Omkostningsblokke og finansieringskilder

Helt overordnet er der tre primære omkostningsblokke, du skal finansiere. Dine faste udgifter, dit daglige forbrug og eventuelt større investeringer som for eksempel en ny bil, renovering af hjemmet eller større rejser med børn og børnebørn. 

Til at gøre det, har du som udgangspunkt tre finansieringskilder. Offentlige ydelser, din egen pensionsopsparing og eventuel almindelig fri opsparing. Dertil vil der for manges vedkommende være friværdi i bolig, og en del har også noget opsparing i egen virksomhed eller anden form for værdi, der spiller ind i den samlede formue. 

Det er disse overordnede omkostningsblokke og finansieringskilder, du skal tage højde for, og som udgør det beløb, der skal spredes ud over en given periode. Derfor skal du også forholde dig til, hvor mange år pengene skal fordeles over. Er det 15, 20 eller 25 år?

Det forsimplede pensionsregnskab

Du ganger de årlige omkostninger med det antal år, du forventer at skulle bruge dem og tillægger alle større enkeltomkostninger, så har du de samlede behov. Din samlede finansiering heraf kan du udregne, ved at tage dine livsvarige udbetalinger (ATP, folkepension, livrente) og gange med det antal år, du benyttede før og tillægge alle ratepensioner. Så trækker du groft set 40 pct. fra i skat. Aldersopsparing og opsparing i almindelige frie midler kan du lægge til en til en. Friværdi kan du tillægge med ca. halvdelen, så er der en sikkerhedsmargin ift. til rentebetalinger og mulighed for at belåne den. Sælger du boligen, kan du tælle den fuldt med. 

Til sidst skal du så kigge på, hvor meget du sparer op for nuværende og frem til pensionstidspunktet. Husk at trække ca. 40 pct. fra på pensionsindbetalinger og 50 pct. på låneafdrag. Vær realistisk omkring evt. fri opsparing. Er det reelt langsigtet opsparing eller er det opsparing til ferie eller ny bil. Så ganger du antal år indtil pensionsalderen med den årlige opsparing og lægger oveni tallet fra før. Nu har et samlet beløb for dit behov og et for din formue som pensionist. 

Det er nævnt et forsimplet regnestykke, der ikke tager højde for afkast og inflation. Men de to vil delvist udligne hinanden og vi kender jo alligevel ikke hverken afkastet, skattereglerne om 20 år, udviklingen i boligpriser o. lign., så med så lang tidshorisont vil det simple regnestykke ofte være tilstrækkeligt.
 

Et regneeksempel

Tager vi udgangspunkt i en husstand på to personer, der som pensionister forventer at have faste omkostninger (husk nogle omkostninger kan falde fra) for 15.000 kr. månedligt og ønsker et rådighedsbeløb på 20.000 kr. samt ekstra 10.000 kr. i forbrugsbuffer til større rejser, runde fødselsdage mv., så kræver det 540.000 kr. årligt. 

De går på pension som 65-årige og vurderer, at denne livsstil skal opretholdes til de er 85 år. Altså i 20 år, hvorefter forbruget vil være mindre og kunne dækkes af livsvarige pensioner. Det betyder, at parret i de 20 år skal bruge i alt 10,8 mio. efter skat. Det lyder måske af meget, men lad os bryde det op.

Parret vil have en indtægtsbase på ca. 160.000 kr. i form af ATP og folkepension (efter skat og brug af personfradrag). Over 20 år udgør det 3,2 mio. af de 10,8 mio. 

Vi antager at parret i deres arbejdsliv har haft en gennemsnitlig årlig indtjening på 500.000 (nutidskroner) kr. med 12 pct. i indskud til pension. Det bliver over 40 år til en pensionsopsparing på ca. 2,5 mio. kr. pr. person. Af de 5 mio. kr. betales ca. 40 pct. skat, så sammenlagt bliver pensionsopsparingens værdi ca. 3 mio. kr.

Dertil regner vi med parret aktiverer en friværdi i boligen på 2 mio. kr. (1 mio. i belåning og 1 mio. ved salg), mens de råder over en almindelig opsparing, inkl. aldersopsparing, på 1 mio. kr. Endelig har de gennem årene haft egen virksomhed, hvori der er opsparet 3 mio. kr., hvoraf der skal betales skat. Når de penge udbetales, har de således en værdi på ca. 1,8 mio. kr. Det bliver i alt 11 mio. Brugt over en periode på 20 år er det er 550.000 kr. om årligt og 46.000 kr. månedligt.

Regnestykket er som nævnt forenklet uden at tage højde for alle variabler og før evt. optimering ved udbetaling, men det kan give en pejling på, hvad du kan forvente at skulle planlægge efter og hvordan du kan sætte dit eget regnestykke op.
 

Tænk på både nutid og fremtid

Regnestykket tager udgangspunkt i et tænkt eksempel. Mange klarer sig for mindre, mens andre har ønske om mere. 

Uanset hvor du er på den skala, handler det at planlægge ens alderdom og økonomi både om at have langsigtede mål og strategi, og om at træffe de små rigtige valg nu og her i hverdagen. Har du overskydende likviditet i det årlige budget, og hvor gør de mest gavn? Er det på pension, fri opsparing, afvikling af gæld eller måske forbrug til at udleve nogle drømme nu og her?

Vurder selv dit behov for at skrue op og ned for detaljegraden i dit regnestykke. Uanset hvad er det en god ide at tage hul på pensionsplanlægningen og det regnestykke, der giver dig en indikation på, hvor meget du skal spare op til pension.