Har du sparet nok op til pensionen?

Netop derfor findes der også flere tommelfingerregler, som skal forsøge at hjælpe med at besvare dette spørgsmål. Desværre er disse tommelfingerregler i bedste fald unøjagtige og i værste fald kan de give en helt forkert konklusion på spørgsmålet. 

De fleste banker og pensionskasser tilbyder at lave en mere grundig analyse, hvor de hjælper med at udregne den fremtidige indtægt og sætter den i forhold til den nuværende. Så kan man komme tættere på et rigtigt svar, men igen ser vi desværre ofte, at disse modeller enten er forsimplede og/eller favoriserer produkter, som banken eller pensionskassen selv tjener penge på. 

Indbetaling på pensionen 

De to mest gængse tommelfingerregler, omkring hvor meget du bør spare op, lyder enten 15 pct. af lønnen eller at du har en indkomst som pensionist på ca. 80 pct. af din forhenværende indkomst som aktiv på arbejdsmarkedet. 

Den første metode er meget overfladisk, da den ikke tager højde for, hvor mange år du har tilbage på arbejdsmarkedet eller hvor meget du allerede har sparet op på dine pensionsordninger. Den anden metode er lidt mere retvisende, da der regnes på, hvor meget der skal stå på pensionstidspunktet, og der tages netop højde for eksisterende pensioner og de forventede fremtidige indbetalinger. 

Har du i forvejen en obligatorisk ordning via dit arbejde, er spørgsmålet, hvor vidt den er tilstrækkelig, eller om du selv skal supplere op med frivillige indbetalinger ved siden af. Det er den mest benyttede metode hos banker og pensionsselskaber, og faktisk også i det offentliges egne pensionsberegner.

At bruge denne metode, hvor der måles på indkomsten som pensionist i forhold til indkomsten nu, er da helt sikkert et bedre valg, end slet ikke at forholde sig til størrelsen på ens pension. Desværre bruges den ofte som et skræmmebillede på, hvor lille ens indkomst som pensionist bliver, og den bliver dermed et vigtigt salgsargument for, at du skal indbetale mere på din pension. 

Der er to store fejl i metoden. Den første fejl er, at der ikke tages tilstrækkeligt højde for, hvad det reelle behov for indkomst er. Den anden fejl er, at der ikke tages tilstrækkeligt højde for den øvrige formue, og hvordan den kan bruges til at supplere pensionsindkomsten.

Hvor meget skal du bruge?

Behovet for penge kan groft opdeles i de faste udgifter, der typisk vil køre via et budget, og et rådighedsbeløb, som skal dække alt fra mad og benzin til oplevelser, gaver osv. 

De faste udgifter kan være væsentligt lavere som pensionist. Det kan være at husstanden har været vant til to biler, men kan overgå til en bil. Det kan være lån, der er færdigbetalt, eller betalt så meget ned, at afdragsfrihed ikke er noget problem. Det er også udgifter til A-kasse og ikke mindst pensionsopsparing. Ingen transport til og fra arbejde, og mere tid til at lave vedligehold selv osv. 

Mange kan altså reducere udgifterne. Hvor meget eller hvor lidt varierer naturligvis fra husstand til husstand. Hertil kan krav til rådighedsbeløbet både stige og falde. Nogle oplever, at behovet stiger i starten, fordi der er tid til at rejse og vil måske have en båd eller en veteranbil, nu hvor der er tid. For mange vil forbruget så falde i takt med, at tempoet gradvist sættes ned og de store oplevelser og drømme, der er skudt til pensionisttilværelsen, bliver udlevet. Det varierer igen meget og afhænger også af, hvor meget man har vænnet sig til at have en økonomi med et løbende overskud i perioden op til pensionisttilværelsen. 

Og så er det vigtigt ikke at generalisere. Man skal se sine nuværende udgifter og forbrug igennem og aktivt forholde sig til, hvilke udgifter der bortfalder eller ændres med alderen, og om der skulle komme nye udgifter til, eller drømme for ens otium, der kræver finansiering.

Hvad betyder resten af din formue?

Den betyder rigtigt meget! Hvis der findes almindelig opsparing eller værdipapirer, kalder vi det ”frie midler”, og i modsætning til pensionerne er disse allerede beskattet (der kan være ubeskattede gevinster på især aktier). 

På samme vis er evt. friværdi i boliger til eget brug også skattefri, uanset om friværdien er opstået, fordi der er afviklet gæld eller det er et resultat af stigende ejendomspriser. Det vil sige, at i forhold til størrelsen på pensionsordninger og frie midler, så vægter de frie midler næsten dobbelt så meget, fordi der ikke skal betales skat derpå, og fordi de ikke påvirker modregningen i efterløn og folkepension. 

Den helt almindelige opsparing er også den mest fleksible pensionsordning at have, da du selvsagt kan bruge den eller gemme, som du har lyst til. Friværdien kan være lidt sværere, da der enten skal optages lån i friværdien eller ejendommen skal sælges. Men igen vil lidt planlægning af den fremtidige økonomi måske give lidt ro. 

Hvis det først bliver nødvendigt at bruge af friværdien som eksempelvis 75-årig, er det måske ikke så utænkeligt, at man på det tidspunkt ønsker at flytte i noget mindre og mere vedligeholdelsesfrit, hvis ikke det bliver før. Her vil en flytning til en lejebolig eller andelsbolig typisk frigive nogle kontanter, der kan supplere pensionen.

For selvstændige kan der være opsparet beløb enten i et holdingselskab eller en virksomhedsskatteordning. Det skal naturligvis også regnes med i den fremtidige formue og indtægt, men der anlægges en forsigtigt betragtning på de aktiver, der kan svinge meget i værdi og være svært omsætteligt, eks. en erhvervsejendom eller selve driftsdelen af virksomheden. 

Det kan også være, at man ved, at der kommer en arv, af en betydelig størrelse. Selvfølgelig skal man passe på med at basere sin fremtidige økonomi på en arv, som man jo aldrig er sikker på kommer. Men uanset hvad din formue måtte bestå af, så har den betydning for din økonomi som pensionist, og den bør medregnes i det samlede billede – alt andet er forkert.

Den psykologiske faktor

Når der tales om pensionsindbetalinger og banken eller pensionsselskabet regner på konsekvensen af flere indbetalinger på pensionen, så har de en tendens til at antage, at hvis pengene ikke spares op på en pension, så går de til forbrug. Og så er det klart, at hvis jeg viser to eksemplar, et hvor alle pengene i det daglige bare bruges og et, hvor der spares ekstra op på pension, så vil billedet af den fremtidige økonomi blive meget bedre, hvis der spares op til pensionen. 

Men hvis vi i stedet anlægger den betragtning, at forbruget er konstant, og de penge, der ikke spares op på pension, i stedet bruges til at spare op i frie midler eller til at afdrage hurtigere på gæld, så vil billedet stort set være det samme. Måske endda bedre ved ikke at spare op, når det tages højde for folkepension mv. (som igen er en hyppig fejl i pensionsberegnere fra bankerne, der ofte ikke medregner effekten af modregninger). 

Men er man typen, der bare vil forbruge pengene i stedet for at opspare dem på anden vis, kan ekstra indbetalinger være en meget god ide. Er man den fornuftige type, der planlægger sin økonomi, vil der ofte være bedre muligheder end ekstra pensionsopsparing.

Betaler du allerede rigeligt?

Jeg har set talrige eksempler på helt almindelige danskere, der har været meget bekymret for, om deres pensionsordninger var tilstrækkelige, ofte fordi de har fået netop det at vide af ivrige pensionssælgere.

Laves der en mere præcis beregning, der tager højde for forventede ændringer i udgifter, den øvrige formue og at de penge, der ikke indbetales bruges fornuftigt, så vil billedet mange gange være et helt andet. Nemlig at der ikke er behov for eller økonomisk gevinst ved at indbetale ekstra på pension.

Så lad dig ikke vildlede af forsimplede tommelfingerregler, der tjener banker og pensionsselskaber før dig, men gør dig grundige overvejelser invester nogle ressourcer i din egen fremtid.