Så kom korrektionen – hvad gør du med dine investeringer?
Lige nu er det Trump, der dominerer nyhedsstrømmen. For fem år siden var det Corona-pandemien, som fyldte alt. Hvis du tænker tilbage nu, virker det allerede ret fjernt for de fleste. Vi er kommet videre.
Mønstrene gentager sig
Brexit er et andet eksempel – England er der stadig. Med lidt højere rente og inflation, men stadig en del af det globale marked. Da Trump blev valgt første gang i 2016, faldt Novo Nordisk-aktierne også med 40 pct. og man frygtede en handelskrig. Retorikken er hårdere denne gang og Ukraine krigen gør det mere kompliceret. Men også denne gang kommer der på et tidspunkt en løsning på problemerne, inden der så opstår nye problemer.
Sætter du dig op i helikopteren og ser rækken af korrektioner/kriser (IT-boblen, 9/11, finanskrisen etc.) gennem de seneste 30 år, målt på verdensindekset (MSCI World), vil det blandt andet springe i øjnene, at der ved de seneste korrektioner på det globale aktiemarked har været en tendens til, at markedet har rettet sig hurtigere og er kommet tilbage på niveau inden for relativt kort tid. Der har ligeledes været længere mellem korrektionerne den sidste halvdel af perioden, altså fra finanskrisen og frem til nu. Det kan endda diskuteres i hvilket omfang, der har været tale om deciderede kriser, eller om vi kun har haft korrektioner de seneste 12-15 år – set i det brede perspektiv.
Hvor meget fylder de enkelte begivenheder i din bevidsthed nu og hvor meget fylder de i dit samlede afkast? Vi oplever ofte ”stormen” som mere voldsom og mere betydningsfuld, når vi står midt i den, end når vi står på den anden side og er kommet på afstand. Der er anledning til at skærpe opmærksomheden, ikke til at træffe panikbeslutninger.
Målepunkter kan vildlede
Udover at vi har tendens til at lade os rive med, har vi også indrettet os således, at vi ofte har nogle faste målepunkter, vi vurderer på – også selvom det ikke altid er det mest retvisende
Evaluerer du på kalenderåret, på kursens top og bund eller på udgangspunktet for din investering? Det mest retvisende billede får du, ved at gøre sidstnævnte.
Det klassiske eksempel er, at du køber et hus for 2 mio. Det stiger i værdi og vurderes på et tidspunkt til 3 mio. Nogle år senere sælger du så til 2,5 mio. Har du tjent eller tabt en halv mio.? Det samme gælder en aktie. Du har købt til kurs 100, den stiger til kurs 200, men du må sælge til kurs 150. Så har du ikke tabt 25 pct., men tjent 50 pct. Så vær opmærksom på, hvilken periode du måler på og hvordan en midlertidig høj værdi kan ødelægge dit billede af investeringen.
Vi står relativt tidligt på året, og aktiemarkedet har nu oplevet et dyk. Ser du på det brede aktiemarked, er vi ”bare” slået tilbage til starten af året. Verdensindekset, som er præget af en høj koncentration i store amerikanske selskaber, viser et minus, og særligt for os europæere, da dollaren også er faldet i år.
Året har ikke været så forfærdeligt, som vi måske oplever det. Men da vi nåede at tjene penge i starten af året, oplever vi det derfor som et fald nu. Måler du i stedet på tre års sigt, har de fleste stadig pæne afkast, fordi særligt 2023 og 2024 var gode år for afkastet, hvor det jo netop var dollaren og de selvsamme aktier, som nu falder, der gav medvind.
Forbered dig på det uforudsigelige
Skal du give dine investeringer de bedst mulige arbejdsbetingelser, bør du derfor se på hele billedet – både hvad angår korrektionernes reelle påvirkning og hvad angår dine målepunkter for dit afkast.
Afklar dertil din risiko. Det kan godt være, at du faktisk har taget for meget risiko og først nu opdager det. Men pas på med at lave om på din investeringsstrategi, mens stormen raser. Det bør du gøre, når der falder ro på igen. Her kan det være tidspunktet, i ro og mag, at genoverveje din strategi. Så du er klar til næste korrektion rammer.
Der er dog den undtagelse, at hvis din risiko er så høj, at du kan blive tvunget til at sælge ud af dine aktier midt i en korrektion, så bør du reducere, selvom der er uro nu. Hvis du laver regnestykket og ser på scenariet med yderligere 20 eller måske 30 pct. fald i aktierne – kan du så blive tvunget til at sælge noget? Hvis ja, bør du nedbringe din risiko nu.
I forhold til risiko er der også stor forskel på at have en enkelt aktie fremfor en bred vifte i en fond med flere hundrede aktier. Uanset hvor dyb krisen bliver, går alle disse virksomheder næppe konkurs samtidig. Hvis du venter længe nok, retter markedet sig igen, mens et enkelt selskab kan gå konkurs og så er alle pengene tabt.
Du skal derfor sondre mellem varigt tab og midlertidigt tab, når du investerer. Har du en nogenlunde fornuftig risikospredning, vil det oftest være midlertidige tab, du oplever. Er du meget koncentreret på nogle bestemte selskaber eller endda i bestemte brancher, er risikoen for permanente tab større.
Der vil altid komme korrektioner. Men vi ved aldrig, om vi får en langvarig eller kortvarig en af slagsen. Sørg for at se tingene i et større perspektiv og forbered dig mentalt på kommende markedsudsving. De er lige så forventelige som de er uforudsigelige. Øv dig i at distancere dig fra dem, lige når de rammer. Og med den rette strategi kan det ligefrem være en fordel for din portefølje, da det giver muligheder for at købe billigere ind.
Vi hjælper også gerne dig
Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi indleder altid gerne med en afklaring af dine ønsker og behov samt hvilken værdi, vores rådgivning kan tilføre dig og din økonomi.
