Vær opmærksom på koncentrationsrisiko, når du investerer
Når du investerer, er det godt at have en veldiversificeret portefølje – altså ikke lægge alle æg i samme kurv. Det har mange investorer taget til sig og bruger investeringsforeninger og fonde til at opnå den spredning.
Samtidig har flere og flere fået øjnene op for indeksinvestering, også kaldet passive fonde, som efterhånden findes hos de fleste danske investeringsforeninger og via udenlandske fonde kaldet ETF’er. Det har været en god strategi historisk og vil med meget stor sandsynlighed også være det fremadrettet. Men pas på med at tro, at du automatisk får en tilstrækkelig spredning, ved at købe en enkelt investeringsfond.
Novo dominerer dansk indeksfond
Herhjemme ved de fleste, at Novo Nordisk er virksomheden med den klart største markedsværdi. Og selv efter aktien er faldet ca. 40 pct., er den stadig mere end dobbelt så meget værd som alle de øvrige danske aktier.
I vores eget C25 indeks er der en begrænsning på, hvor meget et enkelt selskab må fylde, så køber du en indeksfond med C25 aktier, vil Novo maks. kunne udgøre 15 pct., hvilket stadig er meget. Men køber du en MSCI Denmark ETF, vil Novo udgøre ca. 60 pct. af hele fonden. I et sådan tilfælde er der vist ingen tvivl om, at spredningen så i virkeligheden er begrænset, selvom du har investeret i en fond, der i sin navngivning signalerer, at den dækker det danske aktiemarked.
IT og USA fylder meget
Tager vi til USA og kigger på det populære SP500 aktieindeks, så er der, som navnet indikerer, 500 forskellige aktier i indekset og koncentrationen er ikke lige så stor som hos MSCI Denmark, eller C25 for den sags skyld. Men der er lige nu en større koncentration, end vi har set i mange år.
De fem største aktier, det vil sige 1 pct. af aktierne i indekset, udgør nu 26 pct. af værdien i det samlede indeks og de 25 største selskaber udgør ca. halvdelen af værdien. Til sammenligning udgør de 400 mindste selskaber i indekset også ca. 26 pct. Sat op på den måde er det nemt at forestille sig, at når udviklingen i de 25 største selskaber flytter lige så meget som udviklingen i de resterende 475 selskaber, så er spredningen, ved at investere i indekset, ikke så god, som mange investorer går og tror.
Det bliver ikke meget bedre, når vi så ser på et af de allermest benyttede indeks til investorer, der ønsker en bred aktieeksponering, nemlig MSCI World, hvor der indgår næsten 1.400 selskaber. Både private, professionelle og pensionsselskaber har i stigende grad sat deres lid til netop dette i teorien meget brede indeks. Men også her er der pt. en stor koncentration.
De fem største selskaber udgør 20 pct. af det samlede indeks. Geografisk er der heller ikke meget hjælp til spredningen da 74 pct. af selskaberne hører hjemme i USA. I forhold til spredning på forskellige brancher, er indekset opdelt i 11 forskellige brancher og her er der også en stor koncentration med 26 pct. i branchen, der fylder mest, nemlig IT (Tech). Det skal bemærkes at eks. Meta (Facebook) og Alphabet (Google) medregnes som ”kommunikation” og Amazon og Tesla begge medregnes som ”Forbrugsgoder”, og at koncentrationen på IT dermed reelt er højere. Til sammenligning udgør de seks mindste brancher (altså over halvdelen af brancherne) kun ca. en fjerdedel af det samlede indeks.
Hvorfor kan koncentration være et problem?
Indeksfonde er fine og koncentration behøves ikke være problematisk. Men det kræver, at du som investor er bevidst om, at du har koncentrationen. Når det går godt for de selskaber, der fylder meget i de respektive indeks, så er der ingen problemer, for det påvirker afkastet positivt. Men som vi har set flere eksempler på for nylig, så kan det altså give nogle store bølgeskvulp på markederne, når nogle af disse meget store selskaber skuffer. Særligt fordi, at de selskaber, som har noget med i toppen af indeksene, som regel rider lidt på en bølge og derfor kan have nogle meget anspændte prisfastsættelser.
Vi har allerede nævnt Novo, som jo har været med til at trække de danske aktier med helt frem blandt nogle af de bedst performende indeks i verden i flere år. Men når der så kommer en rutsjetur som den, der startede for Novo i sommeren 2024, så har den en stor effekt på hele indekset.
I år har vi også set det på bl.a. Nvidia, som toppede lige i starten af året og en overgang var verdens mest værdifulde selskab. Herefter faldt aktien 10 pct., steg næsten tilbage til toppen for så at falde 20 pct. Alt sammen indenfor en måned.
Når et så værdifuldt selskab har så voldsomme udsving - og samtidig fylder så meget i nogle af de mest populære indeks – så påvirker det rigtig mange menneskers formue. Igen er det ikke et problem i sig selv, men det kan det blive, hvis investorerne tror, de har en god veldiversificeret portefølje, men i virkeligheden påvirkes meget markant af et par håndfulde selskaber, der så samtidig er i samme geografiske område og branche. I et sådant scenarie kan det blive grimt, hvis den type selskaber oplever modvind.
Hvad er så løsningen?
Der findes rigtig mange forskellige indeks og dermed også fonde, der investerer efter indeksene. Vil du stadig have en eksponering overfor de samme aktier, men med mindre koncentrationsrisiko, kan du finde fonde, der ”ligevægter” aktierne. Det vil sige alle aktier fylder lige meget i indekset på trods af, at nogle selskaber er meget større end andre (den klassiske vægtning er ud fra markedsværdi).
Du kan også vælge indeks, der har et andet fokus end de aktier, der fylder meget i de mest brugte indeks. Så hvis du allerede har en investering i verdensindekset, kan den kombineres med et indeks, der har fokus på andre geografiske områder, brancher eller størrelser.
Eksempelvis en fond, der har sit geografiske fokus et andet sted end USA, for at have modvægt til de 74 pct., der allerede er placeret der. Det kunne være Europa, Asien eller Sydamerika. Det kunne også være en fond, der har en anden sammensætning på brancher. Vælger du en fond, der følger et indeks med f.eks. lav volatilitet eller udbytteaktier, vil der typisk være en større andel af mere stabile brancher som eks. konsumentvarer. Der vil også være en anden sammensætningen indenfor de respektive brancher. Så selvom andelen af IT-aktier også kan være høj her, vil det være de mere solide og driftssikre selskaber.
Sidst men ikke mindst kan der også vælges en fond med fokus på mindre selskaber som for eksempel Small-cap aktier og dermed ramme nogle af de selskaber, der ikke fylder i toppen af de store indeks. Udvalget af indeksfonde er stå stort, at det også sagtens kan lade sig gøre at finde fonde, der kombinerer forskellige fokusområder, så du med få fonde kan finde noget, der er markant anderledes i sammensætning.
En portefølje med 50 pct. i en MSCI World fond og de resterende 50 pct. fordelt på to eller tre andre aktiefonde vil have en lavere risiko, end blot at være 100 pct. investeret i MSCI World – og afkastpotentialet vil være det samme. Det endelige resultat vil selvfølgelig være påvirket af, hvilke fonde du supplerer med og hvor længe du beholder investeringen. Der vil være år, hvor du med rette vil kunne sige, at det ville have været bedre kun at have den ene fond, men der vil helt sikkert også komme år, hvor du vil glæde dig over at have spredt dine investeringer bedre og dermed reduceret udsvingene i din portefølje.
Vi hjælper også gerne dig
Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi indleder altid gerne med en afklaring af dine ønsker og behov samt hvilken værdi, vores rådgivning kan tilføre dig og din økonomi.
