Alle kigger på AI og tech-aktier - hvad gør du?

Koncentrationsrisiko

Mange har fulgt gode råd om at sprede sine investeringer og sikre at de ikke betaler unødige høje omkostninger. Det vil typisk kunne opnås mest effektivt ved at investere i ETF’er eller indeksfonde. Men det er ikke ligegyldigt, hvilke indeks man benytter og spredningen på nogle af dem er ikke så god, som den har været. Så det kræver måske, at du tænker lidt over din sammensætning af porteføljen for tiden.

Ser vi eksempelvis på det globale indeks, MSCI World, så udgør de største selskaber en stor andel af det samlede indeks. Faktisk udgør de førnævnte tech-selskaber top 5 og fylder tilsammen over 15 pct. af det samlede indeks, som i øvrigt indeholder næsten 1.600 forskellige selskaber – så 0,3 pct. af selskaberne udgør 15,6 pct. af værdien. Top 100 selskaber udgør ca. 50 pct. af værdien i indekset, og dermed udgør 6 pct. af selskaberne halvdelen af værdien.

Kigger vi kun på de amerikanske indeks SP500, bliver det endnu værre, da de største selskaber fra verdensindekset også er repræsenteret her. Og indekset består af færre selskaber, nemlig 500, hvorfor de således fylder endnu mere – faktisk er top 5 selskaber ca. 25 pct. af indekset!

Det er ikke helt så slemt, når vi kigger på de europæiske aktier, men tendensen er der. De fem største selskaber udgør ca. 13 pct. af det samlede indeks og indekset består af ca. 450 selskaber, så det kan næsten sammenlignes med SP500 og så er koncentration altså kun halvt så stor.
Men hvis du både har verdensindekset og SP500, så vil der være overlap blandt de store selskaber og koncentrationen vil blive endnu højere.

Det er risikoen, der opstår, når du eksponeres uhensigtsmæssigt meget overfor en bestemt aktiekategori – i dette tilfælde tech-industrien og AI-bølgen.

Vi ser det også i DK

For 10 år siden havde du fået en meget bredere vifte af aktier ved at investere i indeks. Eksempelvis udgjorde top 5 selskaber i SP500 indekset kun ca. 12 pct. af indekset dengang. I dag er tech-giganterne dominerende. Længere tilbage i tiden ville det f.eks. være olieselskaberne, eller endnu længe tilbage jernbaneindustrien, og det kan man konstatere, at de bestemt ikke gør i dag, så at være stor nu er ikke ensbetydende med også at være det om 10 eller 20 år.

Herhjemme er der også en koncentrationsrisiko, ved at investere i danske aktier. Vi bruger ofte C25 som målepunkt for danske aktier. Det indeks har en ”cap”, altså et loft for, hvor meget en enkelt aktie må udgøre af indekset. Loftet er på 15 pct., så selvom Novo Nordisk, målt på markedsværdi, har samme værdi som stort set alle andre danske aktier tilsammen, så udgør den kun 15 pct. af indekset. Top 5 selskaberne i indekset udgør tilsammen ca. 60 pct., selvom de kun er 20 pct. af indekset. Målt på brancher, så udgør sundhed og industri hver ca. 30 pct., så C25 er bestemt også et snævert indeks, med en vis koncentrationsrisiko.

Spredning er redning

Hvis du har en klar holdning til, hvor økonomien skal hen og hvem der er fremtidens vindere - eksempelvis selskaber indenfor AI – så kan det være helt ok at satse på noget bestemt. Men langt de fleste investorer vil få mere afkast og mindre risiko, ved at sikre sig en god spredning i måden, de placerer deres investeringer.

Hvorfor er det så svært at forudsige vinderne? For det første er det jo ofte almen kendt, så mange andre kan have haft samme tanke før dig og derfor kan aktiernes pris allerede være steget derefter, når du skal til at købe. For det andet er det, at ny teknologi ændrer verden langt fra ensbetydende med at alle selskaber inden for dette felt kommer til at tjene penge på det.

Internettet/IT-boblen er et glimrende eksempel. Internettet har bestemt vundet indpas. Det var bare ikke alle selskaber, der tjente penge på det. Sådan har det ofte været med ny teknologi. Tilbage til starten af sidste århundrede, hvor bilen var ny teknologi, var der mere end 250 bilfabrikanter, der lavede nogle få mio. biler om året. I dag er der 15-20 store producenter, der tilsammen laver ca. 70 mio. biler om året. De bedste overlevede, tjente penge og blev store, og resten bukkede under undervejs. Nogle med et brag.

De førnævnte store tech-virksomheder har selvfølgelig allerede en forretning, men om de kommer til at tjene penge på denne del af forretningen, selvom de investerer heri, er der ikke sikkerhed for. Det er grunden til, at du skal huske spredning og grunden til du ikke blindt skal følge et indeks, uden at tænke på, hvad det består af.

Parker frygt og grådighed

Du bør generelt være påpasselig med ikke at lade dig styre af massiv hype. Spørg dig selv, hvilken investor du er. Hvad er din strategi?

Er du langsigtet og går efter et godt og stabilt afkast over tid eller vil forsøge at ramme de trends og tendenser, der opstår på en kortere bane. For de spekulative, der gør det sidste og rammer de rigtigt tidligt i forløbet, kan der tjenes gode penge – hvis de husker at sælge fra, inden det vender igen. Det kræver, du har tid, lyst, evne og ikke mindst held i forhold til timing. Det kan være spændende, men også risikabelt. For den mere langsigtede investor handler det om det lange seje træk, som over tid giver et stabilt afkast. Her er netop spredning afgørende for langsigtet succes.

At du bør være lidt påpasselig med tech- og AI-aktier er ikke ensbetydende med, at den type aktier slet ikke har en plads i din portefølje. Gå efter en kombination og hold så fast i din strategi, både når det går godt og når det går dårligt.

Vi har to fjender, når vi investerer. Den ene er frygten og den anden er grådighed. Din investeringsstrategi er redskabet, der skal styre dig udenom begge.