Bæredygtig investering – klima eller corona?
Inden corona pandemien ramte verden, trak klimadebatten mange af de store overskrifter. De seneste måneder har klimadebatten dog stået i skyggen af corona. Alligevel har de ’bæredygtige’ investeringer klaret sig bedre gennem nedturen end det brede aktiemarked. Hvorfor? Og bliver coronakrisen mon en fordel eller ulempe for klima- og miljørigtige investeringer?
Bæredygtige investeringsfonde tåler corona bedst
Lad os først lige se på, hvorfor de mest bæredygtige virksomheder har præsteret bedre i forhold til de mindst bæredygtige virksomheder.
En del af forklaringen er det momentum, de bæredygtige investeringer qua stigende popularitet har haft i en længere periode. Denne trend har en selvforstærkende effekt. Der flyttes flere og flere penge over i området og priserne stiger. Det er især pensionskasser og kommuner mv., som har haft fokus på området og da de samtidig har store summer investereret, betyder det en del.
Men en vigtig betragtning er også, at olieaktierne er faldet, da der kort inde i coronakrisen startede en priskrig på olie, som kombineret med den faldende efterspørgsel på især flyrejser og transport har givet store prisfald på olie.
Derfor har olieaktierne, med fald på ca. 60 pct. siden nytår, klaret sig dårligere end resten af aktiemarkedet. Netop olieaktierne er blandt dem, der fravælges, når der investeres efter klimapåvirkning. Og når man fjerner de aktier, som har klaret sig dårligst, vil det have en positiv effekt på afkastet for de resterende og mere bæredygtige investeringer i forhold til afkastet for de brede indeks, hvor olieaktierne jo stadig indgår. Men vil coronakrisen gøre det mere eller mindre attraktivt at investere i klimarigtige investeringer?
Olieprisens og coronakrisens effekt på klimafokus
På den ene side har vi før set, hvordan en stor økonomisk krise, suger alt opmærksomhed. I stedet for fokus på grøn omstilling (nogle kan måske huske ”de grønne regnskaber”, der forsvandt igen i kølvandet på finanskrisen), bruger regeringen nu alle kræfter, og penge, på hjælpepakker og en økonomisk redningsmanøvre, mens der samtidig er risiko for at private og virksomheder på samme vis har fokus rettet mere imod at holde sig økonomisk oven vande end på klima og miljø.
På den anden side er vi blevet tvunget ud i en adfærdsændring, der kan være god for miljøet. Eksempler er hyppigere brug af videomøder på arbejdspladsen og dæmpet rejseaktivitet, som kan føre til mindre transportbehov og mindsket flytrafik. Og menneskers indflydelse på miljøet er blevet tydelig flere steder, når samfundet lukker ned i en periode.
Føromtalte oliepriser spiller også ind. Der er en risiko for, at den billige olie og deraf lave benzinpriser kan mindske lysten til at skifte den benzindrevne bil ud med en elbil. På samme vis gælder det virksomheder, der overvejer omlægning til en anden energitype. Så selvom den lave oliepris ud fra et økonomisk perspektiv er en fordel, er det en ulempe klima- og miljømæssigt.
I investeringsperspektiv er der dog en positiv vinkel i, at flere har slået sig på olieaktierne i kølvandet på priskrigen. Det kan få flere til at flytte penge over i klimavenlige investeringer, i takt med de har klaret sig bedre under coronakrisen. Det vil også være med til at tiltrække kapital til virksomheder indenfor området, som dermed nemmere kan få råd til at udvikle og markedsføre deres klimavenlige produkter.
Flere påvirkninger på den lange bane
Skal vi tænke frem i tiden og mere langsigtet end de seneste 2-3 måneder, er der flere ting, som har indvirkning på, i hvilken retning fokus på klima og deraf interessen for de bæredygtige investeringer bevæger sig.
Ikke mindst er der den teknologiske udvikling og innovation, som spiller en afgørende rolle for, hvordan fremtiden udvikler sig. Der kan være virksomheder, som kommer med nogle gode miljøløsninger og får succes. Derfor handler det også om at være aktiv og finde de projekter, hvis man ønsker at investere i denne sektor.
Det handler om både tilvalg og fravalg
Verden er sjældent sort hvid. Det gælder også bæredygtig investering. Og her skal du være klar på, hvordan definitionen på om noget er bæredygtigt eller ej egentlig lyder.
Det behøves ikke kun være nye virksomheder, der udelukkende fokuserer på bæredygtighed. Det kan også være mere traditionelle virksomheder, som omstiller sig.
Hvad er eksempelvis mest miljørigtigt. En lille bilproducent, som kun producerer elbiler, eller en stor, som både producerer til el og benzin. Hvis den store producerer 10 mio. biler om året (eks. VW og Toyota) og bare 10 pct. af dem er elbiler, mens den lille el-bils producent producerer 500.000 elbiler årligt i alt (Tesla lavede ca. 350.000 biler i 2019), så bidrager den store med 1 mio. elbiler til markedet, altså det dobbelte af den lille. Men i manges øjne vil den lille producent stadig være en mere miljørig investering. Pointen er, at man ikke behøves at flytte alle aktier fra traditionelle selskaber over i bæredygtige selskaber, for at bidrage til den grønne omstilling.
Kort fortalt handler det om ordentlighed hos selskaberne, du investerer i. Her kommer den såkaldte ESG screening ind i billedet. ESG står for Environmental, Social og Governance - hensyn til miljøet, social ansvarlighed og ledelse. E’et er altså klimaet i denne sammenhæng. Overordnet bidrager bæredygtige virksomheder således også til at løse de udfordringer, der fremgår af FN’s verdensmål.
Mange virksomheder vil i den sammenhæng være placeret i en neutral kategori, mens andre vil bidrage positivt og nogle negativt. Derfor handler ansvarlig og bæredygtig investering ikke kun om tilvalg, men også om fravalg – og det kan i øvrigt være en vanskelig og uigennemskuelig proces for investor. Og den bliver ikke mindre af, at de som bedømmer selskabernes ’ESG karakter’ har forskellige kriterier – samme selskab kan altså få topkarakter et sted og bundkarakter et andet.
Der er risiko forbundet med alt investering
På den korte bane har coronakrisen i forhold til den private husstand, virksomheder og i et politisk perspektiv flyttet fokus fra de langsigtede bæredygtige målsætninger til et mere kortsigtet, hvor overlevelsesinstinktet præger dagsordenen.
På den lange bane kan denne coronakrise til gengæld meget vel have lært os noget og måske endda inspireret os mod nogle adfærdsændringer, som spiller godt sammen med klima fokus og bæredygtig investering.
Men der er selvfølgelig altid en risiko – ikke mindst, hvis du går all in. Bliver markedet for elbiler eksempelvis pludselig udfordret af muligheden for at bruge brint i stedet, så er det rart ikke at have satset 100 pct. på aktier i en el-bilsfabrikant. I et investeringsmæssigt perspektiv er spredning derfor også i denne sammenhæng centralt.
Skal vi hjælpe dig med dine investeringer?
Ønsker du at vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med dine investeringer, er du velkommen til at benytte kontaktformularen her på siden. Vi indleder gerne med en uforpligtende og afklarende snak.