Crowdlending - hvad er det og hvem er det for?

Vi er for nyligt blevet spurgt til konceptet, crowdlending, som hører under denne kategori, og vil her forsøge, at give en forståelse for, hvordan det fungerer, og om det kan være en fornuftig finansieringsmulighed, både som låntager og som långiver i form af investor.

Handlen sker udenom banken

Helt kort fortalt er crowdlending, eller peer-to-peer lending, som det også kaldes, et alternativ til de lånemuligheder bankerne tilbyder. Du går ganske enkelt udenom banken, hvilket typisk sker via en online portal.

Nogle former for crowdlending ligner dog meget et traditionelt lån i banken eller et pantebrevslån, hvor der er en aftalt rente og en tilbagebetalingsperiode. En væsentlig forskel er dog, at du ved crowdlendig ofte vil opleve, at lånet deles ud mellem flere investorer, som derved spreder sin risiko ud på flere låntagere, og deraf skaber en lidt mindre risikofyldt investering. Det er ikke noget låntager bemærker, da denne handler med udbyderen.

Andre former for crowdlending kan involvere långiver meget mere – det er typisk platforme som Kickstarter eller lignende, hvor en ung virksomhed fortæller om deres produkt og så kan investorer putte penge i projektet, fordi de synes, det er en god ide og gerne selv vil købe produktet.

Crowdlending kan være både forbrugslån samt bolig- og billån til private, men kan altså også være en løsning til finansiering af en virksomhed. Der er således tale om virksomheder og private, som låner ud til hinanden. Udbyderen er blot mellemmænd, som opkræver et gebyr for ulejligheden, og det er således investoren, der får renten, minus betalingen til udbyderen.

Forvent forbedringer forude

Crowdlending er som sådan ikke noget nyt fænomen. Det har været prøvet før og konceptet kører ganske fint i bl.a. USA. Herhjemme er crowdlending dog endnu ikke så udbredt, og spørgsmålet er, om det bliver det lige foreløbigt.

Det vil i hvert fald kræve nogle justeringer af konceptets nuværende danske form. Det gælder ikke mindst betingelserne for, hvordan der foretages kreditvurderinger i forbindelse med etableringen af det enkelte lån. I USA findes en fælles kreditvurdering af privatkunderne kaldet FICO. En sådan har vi endnu ikke set herhjemme, og det er altså et centralt element i forhold til sikkerheden for de involverede parter.

Men trods sine mangler, falder konceptet godt ind i nogle af de tendenser, vi ser i samfundet i disse år, hvor flere ting foregår online og helst skal være så nemt som muligt. Derfor er crowdlending formentlig også kommet for at blive, og vi må forvente, at konceptet udvikler sig yderligere i fremtiden.

En af de mest udbredte crowdlending portaler er Lendingclub, som er en af de større udbydere i USA, hvor konceptet er fuldt udrullet. Herhjemme er vi stadig i en spæd start ift. udlandet og selvom der er en håndfuld aktører, har der været begrænset volumen på disse.

I eksempelvis USA, hvor det før udelukkende var private, som investerede i crowdlending, er der nu også langt mere professionelle aktører som pensionskasser og banker med på investor siden. Disse større og mere veletablerede aktører findes som nævnt kun i udlandet. For nogle investorer kan det være aktuelt, at inddrage denne form for investering i sin portefølje, da den har andre egenskaber end traditionelle aktier og obligationer. Men det er bestemt ikke for alle og det er bestemt ikke lige meget, hvordan det gøres.

Fordele og ulemper ved crowdlending

Der er i sagens natur to sider af crowdlending. Du kan enten oprette lån eller du kan investere ved at være den, der låner ud. Og som det også er tilfældet med investering i andre lån, som eks. obligationer, så er långivers og låntagers interesser som regel modsatrettet. Det, der er en fordel for den ene, er som regel en ulempe for den anden. Eksempelvis vil låntager gerne have lav rente, mens långiver vil have en høj rente. Låntager vil gerne stille mindst mulig sikkerhed, mens långiver gerne vil have mest mulig sikkerhed osv.

Ved crowdlending er det investoren, der bærer risikoen for tab, hvis et lån ikke tilbagebetales. Det kan vise sig problematisk, at det ikke er de samme personer, der kreditvurderer lånene, som også bærer risikoen for tab. Det så vi eksempelvis med de såkaldte Sub-prime lån, hvor der op til finanskrisen opstod en række problemer. Dem, der bevilgede lånene, havde et større økonomisk incitament for at låne penge ud, end for at pengene blev tilbagebetalt.

På den lange bane er de seriøse aktører selvfølgelig interesseret i, at lave en god og sikker kreditvurdering, så de får tilbagevendende kunder. Som investor kan det dog være svært at vide, om man er havnet hos en udbyder, der tænker kortsigtet eller langsigtet. Ligesom det også kræver både viden om kreditvurdering og grundig behandling af de enkelte sager, at lave en korrekt vurdering.

Det er dog ikke kun investorerne, som påtager sig en risiko. Dem, der låner, skal også forholde sig til, at de faktisk ikke ved, hvem de låner pengene af. Dermed ved de ikke, hvem der sætter de endelige betingelser for lånet og dermed kan ændre dem – eksempelvis hvis det skulle blive svært at betale tilbage.

For låntager er en åbenlys fordel, at crowdlending først og fremmest er let tilgængeligt. Derudover stilles ikke så mange spørgsmål og der kan være en løsere kreditvurdering, hvilket giver bedre mulighed for at låne pengene. I nogle tilfælde vil det også være et billigere alternativ til bankernes forbrugslån og/eller et overtræk. Men langt fra altid.

Blandt ulemperne er nemlig høj rente og betydelige omkostninger, ligesom udbyderne kan være meget aggressive med opkrævninger, hvis der misligholdes. Endelig er markedsføringen deraf, efter min vurdering, ofte tæt på at være vildledende. Forbrugerrådet var også ude med en kritik heraf tilbage i 2017.

Dertil kan der, med den nuværende kreditvurderingsmodel, være tvivl om de krav, der stilles til låntager og det øger investors risiko. Når først investeringen er gjort, er resten mere eller mindre ude af investors hænder. Så er man afhængig af låntager lever op til aftalen og her er spredning afgørende for at holde risikoen nede.

Skulle der opstå tilbagebetalingsproblemer, så er det udbyderen, som agerer, og det gør investor fri af arbejdet, men til gengæld har denne også minimal eller ingen indflydelse og er altså afhængig af, at udbyder også er motiveret og har kompetencerne til at drive pengene ind.

Som investor skal du som altid også være opmærksom på de skattemæssige forhold. SKAT har en vejledning i forhold til beskatning af crowdlending, som det kan anbefales at kaste et blik på.

Men er crowdlending så noget for dig?

Crowdlending kan stadigt være svært at komme til for den almindelige investor og som låntager skal man være meget opmærksom på det med småt.

Det skal ikke udelukkes, at crowdlending kan være en mulighed i nogle situationer, men det kan som regel ende med at blive nogle meget dyre lån. I en fornuftigt sammensat økonomi, hvor der er en fornuftig grad af planlægning, kan og bør disse lån undgås, grundet det høje omkostningsniveau.

Og lige nu, hvor bankernes varelager bugner i form af indlån, er bankerne meget interesseret i at få langet nogle varer over disken i form af udlån. Derfor er der i mange tilfælde fordelagtige vilkår at hente, ved det traditionelle banklån, hvis du sidder med et finansieringsbehov.

Sidder du i stedet med midler, som du ønsker at investere, skal du overveje en ekstra gang om det mulige afkast, er risikoen værd. Du har stort set ingen indflydelse, når først du har placeret din investering. Herfra er du bundet. Dertil er der selvfølgelig det element, at du med din investering hjælper andre, som har et finansieringsbehov. Og så vil du mange steder læse, at crowdlending sikrer dig et højere afkast end eksempelvis mere klassisk investering i aktier og obligationer, men husk nu på, at forholdet mellem afkast og risiko som oftest følger hinanden.