Er bankkollaps begyndelsen på ny finanskrise?
Først og fremmest er det vigtigt at gøre klart, at finanskrisen fra 2008 og den nuværende situation langt fra er sammenlignelige. Jo, helt overordnet kan man sige, at grådighed og dårlig risikostyring på sin vis er et fællestræk, der går igen, men de finansielle bevægelser bag er det ikke. De er faktisk modsatrettede.
Finanskrisen handlede om tab på udlån
Det, der kort fortalt skete under finanskrisen, var, at mange banker i årene op til havde øget deres udlån markant. Særligt til ejendomsmarkedet, men også investeringskreditter var populære. Økonomien og bankerne buldrede derudaf med meget høje vækstrater. Og da bankerne havde haft så stor en udlånsvækst, var deres indlånsdel af forretningen ikke fulgt med og de måtte selv låne i andre banker.
Det betød også bankerne havde høj kreditrisiko – altså stor risiko for, at ikke alle de udlånte penge kunne tilbagebetales. Bankerne vurderede selv risikoen lavere, end den viste sig at være. De var relativt trygge, da de jo havde sikkerhed i enten ejendommen eller værdipapirerne. Men da renten steg, økonomien vendte og både ejendomme og aktier faldt drastisk i værdi, så blev bankerne ramt af store kredittab og sikkerheden var slet ikke det samme værd, som da lånene blev bevilget.
At bedømme værdien og dermed tabene på en udlånsportefølje kan være subjektivt og svært at opgøre præcist, derfor vidste man aldrig, hvor store problemerne i nabobanken egentlig var. Tabene på udlån var dog flere steder så store, at det kunne udrydde hele egenkapitalen i flere banker. Næsten lige så problematisk var det at udlån mellem bankerne frøs til pga. nervøsiteten for, hvem der ville bukke under næste gang. Så det var altså både en kapital og likviditetskrise forsaget af dårlige (ud)lån.
Krakket i Silicon Valley Bank handler om renterisiko
I Silicon Valley Bank, som er den største af de nyligt krakkede banker, var årsagen en helt anden. Banken oplevede op til kollapset en meget stor vækst, men mest på indlånssiden. I løbet af kun et par år (ultimo 2019 til ultimo 2021) tredoblede banken sine indlån fra 61 mia. USD til 189 mia. USD. I samme periode steg deres udlån kun fra ca. 33 mia. USD til 66 mia. USD.
På kort tid fik banken altså virkelig meget indlån – også mere end den formåede at låne ud. I dette tilfælde 127 mia. USD, som banken så skulle placere i et marked, der på dette tidspunkt stadig er præget af den meget lave rente. De kunne vælge at placere dem sikkert i centralbanken eller i sikre obligationer. Eller de kunne tage en risiko og købe længereløbende obligationer, hvor renten er højere. Silicon Valley Bank valgte at tage chancen og gjorde sidstnævnte med målet om at opnå en højere rente, end den de skulle betale indlåner med.
Pludselig i 2022 begynder renten for alvor at stige, hvilket giver to problemer for banken. På den ene side vil indlånerne nu have mere i indlånsrente. og på den anden side faldt de lange obligationer, som de havde købt. Det efterlod banken med to muligheder. Enten at forsøge at fastholde indlånet, ved at give kunderne højere indlånsrente og så langsomt tabe penge, eller lade indlånsrenten være lav, med den konsekvens at nogle kunder måske hævede deres penge. Skete det ville banken være tvunget til at sælge af de faldende obligationer og dermed realisere deres tab.
Situationens omfang skabte nervøsitet blandt kunderne, som startede en negativ spiral og på få dage blev der hævet hele 46 mia. USD. Der skulle sælges mange obligationer og situationen blev selvforstærkende. Situationen var ekstra følsom, fordi langt størstedelen (96 pct.) af bankens indlånskunder havde så store beløb, at de ikke var dækket af en indskydergaranti.
Denne gang var det altså ikke dårlige udlån, der træk tæppet væk under banken, men at banken havde taget en alt for stor renterisiko. De tog en chance for at tjene på renteforskellen mellem korte og lange obligationer. Havde de blot købt korte obligationer, havde situationen været anderledes og banken havde sikkert eksisteret i bedste velgående.
Det handler om at se alle nuancerne
De meget markante vækstrater under finanskrisen og hos Silicon Valley Bank, ringer genklang fra finanskrisen, men derudover er de to situationer ikke sammenlignelige.
Banksektoren som helhed er ikke vokset, som det var tilfældet op til finanskrisen. De er strammere reguleret og skal sætte mere kapital til side når de låner ud. Dertil er de ikke lige så ivrige i forhold til at finansiere eksempelvis projektbyggerier, som tilfældet var dengang.
Men et bankkrak af denne størrelse er problematik. Det kræver opmærksomhed og skal håndteres. Der er mange andre, der også er ramt af de faldende obligationskurser. Vi så det hos pensionskasserne i England for nyligt, og flere banker, bl.a. Danske Bank, menes nu at stå med samme udfordring. Det er også delvis korrekt, at de har samme obligationsproblematik, men det er altså ikke på niveau med Silicon Valley Bank. Danske Bank er mere end dobbelt så stor og har denne slags obligationer for 150 mia. DKK. Silicon Valley Bank havde altså for 900 mia. DKK og deres tab på obligationer var større end deres egenkapital. I Danske Bank er tabet på størrelse med 7 pct af deres egenkapital eller ca. et års overskud, så det er altså ikke sammenligneligt.
En anden fordel ved denne type tab, er at obligationerne med tiden udløber til kurs 100. Hvis ikke de stiger i kurs inden, fordi krisen tager til. Sker det, vil markedsrenten falde, hvilket betyder, at obligationerne alt andet lige stiger i værdi igen,
Så dette er en rentestignings- og obligationskrise. Men det er ikke, i hvert fald ikke endnu, en kredittabskrise. Hvis rentestigningerne fortsætter, så det påvirker ejendomsmarkedet endnu mere, kan det godt udvikle sig til en mindre version af finanskrisen. Det er der ikke noget mærkeligt ved, for vi skal have en krise ind imellem, og det kan måske endda være det, der endelig får inflationen til at knække.
Hvordan handler du?
Når der har været én slags krise, så reagerer markedet og lovgivere ved at gøre alt for at sikre, det ikke sker igen. Derfor er den næste krise, der rammer, altid lidt anderledes end den tidligere – og derfor også svær at forudsige. Du kan altså ikke time dig ud af det.
Det, du kan gøre, er at sørge for at sprede din risiko ud, så du ikke bliver ramt unødigt hårdt, når krisen viser sig. Sørg for at have tilpas likviditet. Sørg for ikke at have mere risiko i din portefølje, end at den kan tåle en krise. Lad være at panikke, så du sælger ud på forkerte tidspunkter. Hav i stedet et likviditetsberedskab, så du kan købe op.
Vi ved ikke hvornår eller hvordan, men vi ved, der kommer en krise. Det skal vi lære at acceptere, for så at udnytte dem, i stedet for at frygte dem. Og pas så på ikke at blive ramt af grådighed. Med øget afkast følger altid en øget risiko – der er ”no free lunch”.
Vi hjælper også gerne dig
Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi indleder altid gerne med en afklaring af dine ønsker og behov samt hvilken værdi, vores rådgivning kan tilføre dig og din økonomi.
