Fem spørgsmål, du skal stille til din økonomi - to af dem inden nytår

2) Har du overblik over din aktieindkomst?

Ligesom der ved indkomst er en ”progressionsgrænse”, hvor skatten bliver forholdsvis højere over en vis grænse, så er der også på aktieindkomsten en grænse, der er værd at holde øje med. Den er 57.200 kr. pr. person og det dobbelte beløb kan deles imellem ægtefæller.

Hvad tæller så med i aktieindkomsten? Det gør aktieudbytte fra både børsnoterede og unoterede aktier. Så det kan være værdipapirer i dit depot eller det kan være udbytte i dit eget selskab. Derudover er det også realiserede kursgevinster. Altså de tilfælde, hvor du har handlet og dermed realiseret en gevinst. Har du realiserede tab, kan de trækkes i beløbet.

Endelig kan der også være investeringsfonde, som er lagerbeskattet, og dermed tæller gevinst/tab også med, selvom de ikke er realiseret endnu. Det kan enten være som kapitalindkomst eller som aktieindkomst. For at finde ud af om det er aktieindkomst, og dermed om de skal tælles med i regnestykket, kan du slå dem op på den såkaldte ”positivliste” hos Skat.

Disse tre tal, altså udbytte, realiserede kursgevinster og lagerbeskattede fonde, skal til sammen optimalt ligge så tæt som muligt på grænsen ved bundfradraget. Ved du, at du er langt over grænsen, kan du overveje at realisere nogle tab inden nytår og dermed spare skat. Du må gerne købe de samme papirer igen kort tid efter. Du skal bare have haft en reel risiko ved at være ude af markedet, eks. ved at vente med at købe igen til dagen efter salget. Er du langt fra grænsen, kan du overveje at realisere nogle gevinster for at udnytte grænsen.
 

3) Har du den rigtige låne- og rentesammensætning?

Ud over de nævnte fokuspunkter for optimering, som har en deadline ved udgangen af året, kan du med fordel også kigge på dine finansieringsløsninger, nu du er i gang. Har du den rigtige lånesammensætning eller kan du også optimere her? 

Vi har set et begyndende fald i boligpriserne. Frygter du, at det fald fortsætter, så kan det være et godt tidspunkt at få nye realkreditlån, mens du stadig har en god vurdering af din bolig. 

Har du en vurdering, der er mere end nogle år gammel, så er der sandsynlighed for, selvom boligpriserne ganske vist har sat sig lidt nu, at en vurdering vil være højere end den seneste, du har fået lavet. Det kan give mulighed for at optage et større realkreditlån som en optimeringsmulighed. Måske har du anden gæld med en højere rente eller du ved, at du skal bruge pengene indenfor kort tid. 

Du bør også kigge på, om du har noget afdragsfrihed, som du betaler for, men måske ikke har brug for længere. I så fald kan du få en billigere bidragssats ved at afdrage. Det kan også være omvendt, at du skal vælge afdragsfrihed, så du kan afvikle hurtigere på anden og dyrere gæld. 

Det er også relevant at kigge på, hvordan din rentesammensætning er. Hvis dit realkreditlån har en vis størrelse, så kan selv små besparelser have stor betydning og omvendt kan det være afgørende at styre din renterisiko i en periode med stigende renter. Når først du har gjort arbejdet, så gælder besparelserne de næste mange år og det kan blive til mange penge med tiden.
 

4) Er dine investeringsomkostninger unødigt høje?

Det samme gælder i høj grad prisen på dine investeringsløsninger. Alt inklusiv bør omkostningsprocenten på din investeringsløsning ikke være meget over 0,5 pct. p.a. Ellers betaler du sandsynligvis for meget, og dermed er der mindre afkast til dig selv. Omkostningseffektivisering er en risikofri vej til et højere afkast.

Ligesom vi har fokus på at reducere vores elforbrug og dagligvareindkøb, så bør vi også forsøge at minimere vores finansielle forbrug, når det kommer til renteudgifter og investeringsomkostninger. Besparelserne er her potentielt store og gælder som nævnt ikke kun, når du foretager ændringen, men i mange år frem. 
 

5) Kontanter eller obligationer?

Vi danskere har rekord mange kontanter stående på vores konti – ca. 1.100 milliarder kr. Og selvom nole banker er begyndt at give positiv rente på indlån, så står de fleste indlånskroner uden at give rente. 

Nu er der reelt mulighed for at få 2-3 pct. i rente på de mest sikre obligationer, som risikomæssigt minder meget om kontanter. Hvis vi danskere købte denne type obligationer fremfor at have indestående kontanter, så vil vi samlet, ved en gennemsnitlig merrente på 2 pct., kunne indhente ca. 22 milliarder kr. i rente. Altså 22 milliarder kr. vi lige nu går glip af. Hvor mange af disse er dine?

Benyt årsskiftet til at stille dig selv disse fem spørgsmål om din økonomi, og find så svarene inden det er for sent – ikke mindst på de to første, som har deadline ved årsskiftet. Vær her opmærksom på, at der kan være ekspeditionsdage, så vent ikke til den sidste dag inden jul.

Invester tiden nu, og tag endelige også fat på de tre sidste spørgsmål i samme omgang. Jo før du får optimeret, jo før begynder du at spare penge.