Grådig eller frygtsom?

Overshooting gør det svært at navigere

Når der er usikkerhed, vil markedets aktører, altså investorerne, med det samme forsøge at indregne den usikkerhed i prissætningen på både aktier og obligationer. Alene tanken om, at der muligvis vil ske noget negativt, kan føre til fald. For hvem vil ikke gerne sælge, inden det for alvor falder, eller omvendt købe lige inden det stiger. 

Samtidig har markedets bevægelser en selvforstærkende effekt. Når nogle mærker frygten sætte ind, smitter det hurtigt hos andre, og når faldet begynder, smitter det endnu mere og der sælges ivrigt ud.  Det samme sker, når markedet stiger og grådigheden tager over. Så er interessen for at købe stor, og det er her bobler og kriser kan opstå. Det kaldes også ”overshooting”, eller på dansk ”en overreaktion”. Altså skyder markedets forventninger langt forbi, hvad der reelt kommer til at ske, og skal derfor tilbage samme vej igen. 

Aktuelt er den svære øvelse derfor at vurdere, om markedet har indregnet nok dårligdom i det fald, vi allerede har set i år, eller om tingene kommer til at udvikle sig yderligere. Det er der som nævnt ingen, der har svaret på – og da der i en handel altid er en køber og en sælger, vil der altid være uenighed herom.

Sælgeren forventer flere fald, mens køberen tror markedet er kommet så langt ned, at det nu vender og markederne retter sig igen. Kun en af de to får ret.

Kig på historien og hold øje med markører

Vil du øge din sandsynlighed for at være den, der får ret mere end halvdelen af tiden, kan det være lærerigt at kaste dit blik på den historiske udvikling. 

Historien viser, at for enden af en rutsjetur, som den vi nu har haft, hvor markedet er faldet markant, kan det være et godt tidspunkt at købe på. Også selvom vi ikke nødvendigvis har ramt bunden endnu. Vi oplevede det i forbindelse med bl.a. Finanskrisen og Coronakrisen. 

Købte du op, da aktierne var faldet 25 pct., nåede du at tabe flere af dine penge, idet aktierne endte med at falde ca. 40 pct. Til gengæld gik det efter kort tid op igen, så selvom du købte, da markedet ”kun” var faldet 25 pct., stod du alligevel med en solid gevinst et år efter.

Det er ikke unormalt, at der under kriser opstår en form for lettelsens suk, hvor markedet stiger kortvarigt og investorer går ind i markedet igen. Herefter rammer endnu en nedtur. Vi så det bl.a. under finanskrisen. Markedet faldt flere gange drastisk og så kom der bagefter en lille stigning, inden det så gik ned ad igen. 

Det kaldes også en ”dead cat bouncing” ud fra tanken om, at en død kat altså også godt kan hoppe lidt op i luften igen, når den lander ned fra et tilstrækkeligt højt fald. Helt aktuelt så vi et lettelsens suk i aktiemarkederne torsdag den 10. november, hvor der kom inflationstal i USA, var bedre end ventet. Det gav store stigninger i markedet. 
 

Så hvad gør du nu?

Nu skal du tage stilling til, om dette er tegnet på, at bunden er nået og vi nu står overfor en god periode for aktier. Eller om det bare var et falsk håb og at vi skal længere ned, når nu rentestigninger og afmatning i verdensøkonomien for alvor slår igennem. 

Der er en reel risiko for, at den største del af nedturen stadig er foran os. Men det er også muligt, at vi ramte bunden i sidste måned og nu for alvor er på vej op igen. Vi kender ikke svaret, men vi kan konstatere, at tingene den seneste måneds tid, og særligt efter i torsdags, har rettet sig. Det kan være fristende at begynde at købe op nu, hvor tingene er på vej op. Men der skal du spørge dig selv, hvorfor du så ikke købte for en måned siden, hvor det hele var billigere?

Også her spiller psykologi ind. Det er meget sværere at købe op, når det for alvor er på vej ned – og svært at sælge, når det i lang tid er gået op. Selvom det oftest giver det bedste resultat. Kan du sige dig fri for at blive påvirket af stemningen og ikke bare følge resten af flokken?
 

Din investeringsstrategi viser vej

Budskabet er, at du ikke må lade dig styre af hverken frygt eller grådighed. Lad dig styre af en fornuftig og gennemarbejdet investeringsstrategi. Overvejer du at gå i markedet med flere penge, kan det være nu, du skal bringe nogle af dem i spil, velvidende at der er en risiko. Du kommer måske for tidligt ind, men køber trods alt billigere end for et år siden. Særligt obligationerne har også et helt andet afkastpotentiale med den højere rente.

Rådet for afkastforventninger, som er et uafhængigt råd nedsat af Forsikring & Pension samt Finans Danmark, har opjusteret deres forventninger til, hvad aktier og obligationer kommer til at give fremadrettet, og det indikerer, at der er et væsentligt bedre afkastpotentiale fremadrettet.

Sørger du for at have en fornuftig portefølje med god spredning, altså mange forskellige aktier og obligationer, så er der meget begrænset risiko for et negativt afkast på en femårig periode. Du vil med stor sandsynlighed stå om nogle år og kigge tilbage på et godt afkast. Så bevar det langsigtede blik og lad dig ikke styre af kortsigtede nyheder og udsving.

For husk nu, at når økonomien bevæger sig, bevæger værdipapirerne sig kraftigere og markedet vil typisk overreagere. Det besværliggør det for dig som investorer at navigere, og tro derfor ikke, at du kan time en top eller en bund. Læg i stedet en langsigtet strategi. Den hjælper dig med ikke at træffe dårlige beslutninger, fordi du enten bliver frygtsom eller grådig - og det kræver selvfølgelig, at du overholder din strategi, når det kommer til stykket.