Hvorfor gør renten som den gør?
Efter en periode med rentefald er renten senest steget lidt igen. Det er måske et tegn på, at vi alligevel ikke får så store rentefald, som nogle havde forudset, og måske endda håbet.
Der kan dog også argumenteres for, at renteforudsigelser nærmende sig nye nulrenter har været overoptimistiske – og det er faktisk heller ikke et rentescenarie, vi nødvendigvis skal ønske os. Det vil nemlig være afledt af, at der er større problemer andre steder i økonomien.
Renten er centralbankernes redskab
Når centralbankerne justerer renten, er det et redskab til at forsøge at styre økonomien og opnå mål som prisstabilitet og fuld beskæftigelse.
Når inflationen er høj, ser vi typisk, at renten hæves for at reducere pengemængden og dæmpe efterspørgslen i et forsøg på at få inflationen under kontrol igen. Inflation vil typisk opstå, når der er gang i væksten og økonomien vokser i højt tempo. Så rentestigninger er altså også et redskab til at forhindre overophedning – og modsat, når væksten skal stimuleres, hvis vi oplever en krise eller recession. Så sænkes renten og det bliver billigere at låne penge, hvilket kan fremme privatforbruget, investeringer og jobskabelse.
Ligeledes kan ændringer i renten påvirke et lands valutakurs i den ene eller anden retning, og på den måde kan disse rentejusteringer påvirke priserne på flere måder og er altså centralbankernes primære værktøj til at opretholde økonomisk stabilitet.
Vi så markante rentesænkninger efter finanskrisen og den efterfølgende gældskrise. De nåede så lige at stige, inden de igen fik et ordentligt hak ned som reaktion på Covid-19 pandemien. Her blev alle greb taget i brug for at genstarte en økonomi, der var gået i stå. Det faldt sammen med stigende energipriser på grund af krigen i Ukraine, og tilsammen satte det gang i den inflationsbølge, vi nu har oplevet. Modsvaret kom i form af højere rente, inden det igen blev forsøgt at sænke renterne. Inflationen så ud til at være under kontrol, men der kommer løbende nogle signaler om, at der måske kommer en anden bølge og derfor ser vi lige nu på ny nogle mindre rentestigninger.
Husk det store billede
Det er en konstant balancegang og lige nu handler det om at være sikre på, at den høje inflation er under kontrol, uden at starte en recession, ved at holde renterne på for højt niveau.
I det aktuelle scenarie er der flere ting, der kan lede til prisstigninger. Et stramt arbejdsmarked, en stigende dollar og de stigende energipriser. Historisk er høj inflation oftest kommet i bølger, hvilket også giver panderynker nogle steder.
Så selvom der i lang tid overvejende har været en stærk tro på yderligere rentesænkelser, så er det ikke overraskende, at billedet, i hvert fald for en stund, er vendt. Og derfor er det heller ikke utænkeligt, at renten er fladet ud for denne gang og måske skal opad igen. Og faktisk er bare tanken om det, nok til at de finansielle markeder reagerer, som vi ser nu.
Vi har det med at betragte renten uafhængigt af resten af vores økonomi og udelukkende glæde os over, at den falder, så vi kan få et billigere realkreditlån. Men vi må huske på, at hvis renten skal ned på de niveauer, vi så efter finans- og Corona-krisen, så er det temmelig sikkert fordi økonomien som helhed igen har brug for hjælp grundet en ny krise. Det vil formentlig betyde faldende aktiekurser, måske faldende boligpriser og helt sikkert stigende arbejdsløshed.
Udspiller det scenarie sig, så kan ulemperne nemt vise sig at overstige fordelen ved en lavere rente på boliglånet.
Tro ikke du kan forudsige fremtiden
Rentens udvikling følges tæt i mediebilledet. Det vurderes nærmest dagligt, om den er høj eller lav, og spås om den skal op eller ned. Indret ikke din økonomi efter prognoser, og tror ej heller at du selv (eller andre) kan forudsige renteudvikling på den korte bane.
Vi har det med at tillægge det, der sker lige nu og her, langt større betydning end vi burde. Træf hellere dine beslutninger baseret på et længere perspektiv både i samfundsøkonomien generelt, og i din egen økonomi i særdeleshed. Det gælder i øvrigt ikke kun, når vi taler renter, men også når det handler om aktiekurser mv.
At vi ramte en nulrente og senere negativ rente, skete på baggrund af en ekstraordinær begivenhed. Så lave renter er ikke et normalt niveau. Så selvom vi ikke er der nu, så har vi stadig, set i et bredere historisk perspektiv, en billig rente med ca. 2,5 pct. i den korte (variable) ende og 4 pct. for den lange (faste) rente.
Du må acceptere, at det nuværende renteniveau er ganske almindeligt og at ingen af os besidder evnerne til at forudsige fremtiden fuldt ud. Dermed ikke sagt, at man ikke kan have et kvalificeret bud, men pas på med at være skråsikker og have en økonomi, der påvirkes for meget af ét bestemt udfald.
Vi hjælper også gerne dig
Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi indleder altid gerne med en afklaring af dine ønsker og behov samt hvilken værdi, vores rådgivning kan tilføre dig og din økonomi.
