Investering i alternativer kræver formue og forarbejde
Som investeringsrådgivere har vi de senere år oplevet en stigende interesse for investering i alternativer, ligesom vi ser et stigende udbud i denne investeringskategori. Alternativ investering har også sin berettigelse, men det kræver både et vist vidensniveau og en vis formue.
Alt andet end aktier og obligationer
Har du en pensionsopsparing i et pensionsselskab, har du derigennem med stor sandsynlighed også investeret i alternativer – det kan også være indbygget i andre investeringer. Men hvad er det egentlig og hvornår giver det mening, selv at gå den vej.
Tager vi den korte version, er alternative investeringer stort set alt andet end børsnoterede aktier og obligationer. Ejendomme kan også betragtes som et alternativ. Mange steder er det så integreret en del af porteføljen, at det oftest kategoriseres for sig – altså vil der være både aktier, obligationer, ejendomme og så alternativer.
For at opnå den nødvendige forståelse, er der brug for den lidt længere version også – for mulighederne er mange. I grove træk, kan alternativer opdeles i fire overordnede kasser. Reelle aktiver, unoterede aktier og obligationer/gæld og så de mere specielle finansielle instrumenter, ofte via en hedgefond.
Fire former for alternativ investering
I den første kasse, med de reelle aktiver, får du noget håndgribeligt. Det kan være ejendomme, infrastruktur, vedvarende energi, metaller etc. Investerer du i en ejendom, har du en adresse, du kan besøge, og en bygning, du kan besigtige. På samme vis får du noget konkret og håndgribeligt med motorveje, broer, vindmøller, solceller, skibe eller guldbarrer. Et reelt aktiv, som du er medejer på, og hvor afkast både kan være via en løbende indtjening og ved at aktivet kan stige i værdi og videresælges dyrere.
I den anden kasse finder du de unoterede værdipapirer. Her investerer du i bund og grund i det samme som aktier og obligationer. De er bare ikke børsnoteret. private equity er her en mulighed. Vi kender det også som ”kapitalfonde”. De investerer i andre virksomheder, både store og små. De køber så stor en andel, at de har reel indflydelse og forsøger at udvikle selskabet med sigte på et senere salg til en højere pris.
Dernæst har du private debt, hvor der udstedes lån direkte til selskaber, ejendomsudvikler mv. Ligesom med en obligation får du en rente og påtager dig til gengæld en kreditrisiko. Typisk er det lån til højere rente og højere risiko. Renten er lidt højere, da du ikke bare kan videresælge obligationen og det kræver et vis setup at håndtere denne type forretninger.
En fjerde mulighed er de finansielle instrumenter, og de førnævnte hedgefonde, som forsøger at have en strategi, der ikke er afhængig af en positiv udvikling på markedet. Det kan eksempelvis være en strategi for at tjene penge på at nogle aktier falder eller stiger relativt i forhold til andre – eksempelvis ved at shorte aktier. Det kan også være at spekulere i renteudvikling, volatilitet eller kreditspænd. Hedgefonde går typisk efter det, der kaldes absolut afkast, altså et positiv afkast uanset om det generelle marked går op eller ned.
Vær opmærksom på likviditetsrisiko
Når du investerer i alternativer, er en af de store forskelle, at du binder dine penge i længere tid. Du eksponeres altså for en likviditetsrisiko. Uanset om det er reelle aktiver, en hedgefond eller private equity etc.
Det er mere kompliceret at komme ud af din investering, hvis du pludselig skal bruge de investererede penge. Som regel er det muligt at sælge investeringen videre, men værdiansættelsen kan her være en udfordring, og du kan blive nødsaget til at sælge med en stor rabat. Det varierer selvfølgelig fra investering til investering, og en hedgefonde kan du ofte komme ud af med nogle måneders varsel. Ved andre investeringer kan der være væsentlig længere udsigter og en binding på op til 10-12 år er ikke usædvanlig.
Denne illikviditet har også en plusside, fordi der i din investering er mulighed for at arbejde langsigtet, hvilket ofte øger chancerne for et højere afkast, hvis aktørerne bag formår at drive det fornuftigt. Altså vil der, hvis det viser sig at være en god investering, være betaling for at tage illikviditetsrisikoen. Dertil undgår du også at skulle forholde dig til daglige udsving, som du får med en børsnoteret investering, og det kan for nogle også være en fordel.
Pas på salgsgas og omkostninger
Det at investeringer i alternativer oftest er forbundet med illikviditet betyder, at det som udgangspunkt kræver en vis formuestørrelse, så du ikke binder for stor en andel af din formue i illikvide investeringer. Derudover er der som regel en minimumsinvestering på kr. 750.000 eller højere, da man kun vil henvende sig til professionelle eller semi-professionelle investorer.
Det kræver også en vis interesse og det kræver rådgivning fra dem, som udbyder projektet, du investerer i – og i den sammenhæng skal du være på vagt. I vores rådgivningsarbejde ser vi mange aktører med en meget aggressiv salgsstrategi, som kan besværliggøre det for investorer at træffe beslutninger på det rette grundlag. Husk, der er andre end dig, der ønsker at tjene penge på din investering.
I den sammenhæng skal det også nævnes, at nogle alternativer kan være meget dyre i omkostninger og ofte bundet op på et såkaldt performance fee / carried interest. Det sætter krav til afkastet før omkostninger, som så skal være endnu højere, for at det efter omkostninger stadig er interessant i forhold til den ekstra risiko, du tager som investor.
Sørg for korrekt spredning
Med tanke på nævnte risici og øvrige opmærksomhedspunkter bør alternativer være et supplement til din øvrige portefølje – og sammensat korrekt, kan det være et godt supplement. Det handler om risikospredning.
Ønsker du at øge dit risikojusterede afkast, hvilket mange naturligt gør, skal du såledeles tænke over, hvordan du definerer risiko. Der er illikviditetsrisiko og markedsrisiko, som er lidt modsatrettede. Men du skal mest af alt tænke over, hvilke aktivtyper og investeringsrisici, du er eksponeret over for. Er det væksten og dermed virksomhederne, er det renterisiko, er det kreditrisiko, er det energi, råvarer osv. Find ud af hvad, du allerede er mest eksponeret i mod i din nuværende portefølje og spred så din risiko, ved at investere i noget andet end det, du har masser af i forvejen.
Gør dit forarbejde grundigt
Start med at få overblik over, om du har nogle alternativer i porteføljen allerede. Måske via pensionsordning eller den formueforvalter, du har tilknyttet. Har du ikke, så undersøg muligheder der, hvor du allerede er. Er du en større investor, vil mulighederne være flere. I det hele taget er investering i alternativer som nævnt mest aktuelt, hvis din formue har en størrelse, hvor det er muligt at skabe spredning gennem flere forskellige investeringer.
Tag aldrig den første og bedste, når telefonen ringer. Faktisk er det vores erfaring, at de bedste muligheder kræver, at der aktivt ledes efter dem, og ikke dem, der bruger en masse penge på markedsføring og kold canvas. Det vigtigste er at finde ud af, hvad der passer godt ind i din formue, hvor stor en del kan være illikvid og hvor du mangler eksponering. Herefter handler det om at undersøge markedet godt. Hvad koster det? Hvad er betingelserne? Hvem står bag? Det kræver indsats og indsigt og nogle gange er det altså den bedste investering at takke nej.
Vi hjælper også gerne dig
Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi indleder altid gerne med en afklaring af dine ønsker og behov samt hvilken værdi, vores rådgivning kan tilføre dig og din økonomi.
