Obligationer er igen en god investering
Vi har tidligere været inde på, at det i et investeringsmæssigt perspektiv igen er attraktivt at kigge mod obligationer. Dette bekræftes af seneste opdatering fra Rådet for Afkastforventninger, som hvert halve år er aktuelle med nye fremtidige afkastforventninger for investering i aktier, obligationer og øvrige alternativer.
Obligationer er igen attraktive
Drevet af finanspolitikken i årene efter finanskrisen, der blandt andet førte til et meget lavt renteniveau i en længere periode, har investering i obligationer afkastmæssigt ikke været nogen god forretning i de foregående år. Nu har vi oplevet rentestigninger og obligationsmarkedet ser anderledes interessant ud.
Havde du obligationer tilbage i 2021, var renten derpå stort set ingenting og din udsigt til afkast begrænset. Grundet rentestigningerne er samme obligation nu faldet i værdi. Til gengæld vil den fremadrettet give et højere afkast og du vil over tid tjene det tabte ind igen, og endda opnå et bedre resultat, hvis din tidshorisont er lang nok.
Selvom de højere renter, og dermed afkastforventningerne, indikerer bedre tider for obligationer, så er det ikke ensbetydende med, at der ikke kan komme udsving undervejs. Men obligationer er, i forhold til aktier, mindre volatile og så kender du cash flow og hvad der kommer i rente. Alligevel er der naturligvis også risiko forbundet med obligationer, og den varierer alt efter, hvilken obligationstype du vælger at investere i.
Der findes således forskellige typer af obligationer, der varierer i renteniveau, risiko og løbetid – hver især har de deres fordele og ulemper.
Typer af risici
Når du investerer i en obligation, er der som udgangspunkt tre risikotyper, du skal forholde dig til. Der er kreditrisiko, som er risikoen for at udsteder af obligationen ikke kan tilbagebetale investorerne de løbende renter eller ved indfrielse af obligationerne ved udløb.
Der er renterisiko, som måles i varighed. Jo længere varighed, jo mere følsom er kursen på obligationen overfor udsving i markedsrenten. Og så er der valutarisiko, da obligationer ikke kun udstedes i danske kroner, men også i alverdens andre valutaer.
Den ene risikotype er ikke værre end de andre. Du bør være opmærksom på dem alle og udnytte at de er så forskellige. Men det, der især er kommet fokus på den senere tid, er renterisiko og varighed, som med rentestigningerne har ramt mange – heriblandt pensionskasser og banker, som vi har set eksempler på i både USA og Europa.
De forskellige typer af risiko udmønter sig i forskellig grad, alt efter hvilken obligation, du vælger at investere i. Derfor er afkastforventningerne også opdelt i forhold til hvilken obligationskategori, der er tale om.
Overordnet er det opdelt i fire forskellige obligationstyper. Stats- og realkreditobligationer, investment grade virksomhedsobligationer, high-yield virksomhedsobligationer og emerging markets statsobligationer.
Obligationstyper
Stats- og realkreditobligationer er de mest sikre rent kreditmæssigt – altså er risikoen for, at du ikke får dine penge tilbage mindst her. Til gengæld kan de være udstedt, så de har en højvarighed – altså mere renterisiko. Renten kan jo være fast i op til 30 år på både realkredit- og statsobligationerne herhjemme – og i nogle lande har vi se set statsobligationer med 100 års løbetid.
Fordelene er således, at de er relativt sikre og har en stabil indtægt, mens ulempen er, at renten normalt er lavere end på andre typer obligationer, hvor der er en kreditrisiko – og ikke mindst at du køber dem på et tidspunkt, hvor renten er lav og dermed hænger på en lav rente i mange år fremover.
Investment grade virksomhedsobligationer er udstedt af de virksomheder, der er vurderet til at have den største tilbagebetalingsevne. Altså har de en god kreditkarakter eller rating, som det også kaldes.
High-yield obligationer er også virksomhedsobligationer, men disse er udstedt af virksomheder med en lavere kreditværdighed. Deraf er de mere risikable end andre obligationstyper. Der kompenseres for den højere risiko med en højere rente. Så virksomheder med de bedste kreditratings, betaler en rente, der er på niveau med realkreditobligationer, mens dem med lav rating betaler en meget højere rente. Der er altså plads til, at en vis procentdel af virksomhederne aldrig tilbagebetaler, typisk fordi de går konkurs.
I perioder, hvor det går godt med økonomien, er det altså en klar fordel at få den ekstra rente, men i svære perioder kan konkurserne godt blive så store, at den ekstra rente ikke er nok til at dække tabene.
Emerging markets obligationer er statsobligationer udstedt fra såkaldte vækstlande. Disse repræsenterer også et højere niveau af risiko, både i form af valutarisiko og kreditrisiko – eksempelvis i tilfælde af politisk ustabilitet, økonomisk krise og ultimativt en statsbankerot. Men så får du til gengæld en højere rente, hvis landets økonomi klarer sig godt, ligesom andre valutaer også kan give afkastmæssig medvind i nogle perioder.
Kombiner karakteristika
Investerer du i en dansk kort statsobligation, vil du som udgangspunkt få en lav renterisiko, da den udløber om kort tid, og du har en lav kreditrisiko, da sandsynligheden for, at den danske stat ikke kan tilbagebetale, ikke er stor. Samtidig er den udsted i danske kroner, så den har ingen valutarisiko. Den eneste ulempe er det lave afkast som resultat af den lave risiko.
Investerer du i stedet i en dansk kort realkreditobligation er kreditrisikoen en smule større, da der trods alt er mere usikkerhed forbundet med det danske boligmarked end den danske stat. Denne ekstra kreditrisiko giver dig lidt mere afkast. Og tør du tage noget renterisiko og vælge en lang fast rente, så stiger rentebetalingen også.
Vælger du virksomhedsobligationer, kommer der kreditrisiko, og vælger du nogle udstedt i dollar, tilføjer du en valutarisiko. Men du får også en lidt højere rente, da renten i USA er højere end i Danmark. Og sådan kan du kombinere de enkelte obligationstyper, så sammensætningen passer til resten af din portefølje og din investeringsstrategi.
Risikospredning er centralt
Hver obligationstype har sine fordele og ulemper, og derfor vil afkastforventningerne også se forskellig ud, alt efter om det er den ene eller den anden obligationstype.
Når du investerer i obligationer, handler det ikke om enten eller, men om både og. Du bør ikke låse dig fast på kun at have kreditrisiko, renterisiko eller valutarisiko. Du bør have en kombination af de tre. Så kan der være perioder, hvor du skal være mere eksponeret over for en risikotype og mindre over for en anden – og så skal de selvfølgelig balanceres i forhold til resten af din økonomi.
Er du allerede eksponeret tungt over for ejendomme, som er rentefølsomme, så skal du måske ikke have så meget renterisiko i din obligationsportefølje også. Har du mange aktier, skal du måske passe på med kreditrisikoen, da kreditrisiko og aktierisiko har det med at følges ad.
Ligeledes skal du være opmærksom på valutarisiko, hvis en stor del af din portefølje eksempelvis er i amerikanske aktier og dermed er eksponeret markant overfor dollaren.
Risikospredning er afgørende og din øvrige økonomi vigtig, når du bygger din portefølje op. Dertil er din tidshorisont og din risikovillighed væsentlige for dine overvejelser – altså må din beslutning ikke kun tage udgangspunkt i det forventede afkast.
Vi hjælper også gerne dig
Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Vi indleder altid gerne med en afklaring af dine ønsker og behov samt hvilken værdi, vores rådgivning kan tilføre dig og din økonomi.
