Pensionsplanlægning påvirker både fremtid samt nu og her

Vi skriver med jævne mellemrum om nye pensionsregler. Det er ikke tilfældigt. Pension er nemlig et område, hvor der ofte ændres i rammerne og dermed i, hvad der er bedst for dig.

For dig som skal spare op til pension starter processen dog et helt andet sted end de mange og ofte uigennemskuelige regler. Det starter nemlig med dig selv og din planlægning af fremtiden.

Tænk ud af ”bank-boksen” og find balancen

Din økonomi er både tal og tanker, og dette kan ikke understreges nok. Hvis ikke du selv gør dig tanker om, hvordan du tilrettelægger din økonomi, så den skræddersyes det liv, du planlægger at leve, så overlades du til kassetænkning, hvor det ikke er givet, at det er dit behov, der er øverst på prioriteringslisten.

Ikke mindst når vi taler pension, er denne kassetænkning fremherskende, og det er altså ikke sikkert, at den bankansatte og pensionsmægleren nødvendigvis taler sammen om, hvad der er bedst for netop dig. Du havner i en forudbestemt kasse, hvis ikke du selv kommer på banen.

Hvad der er mest fordelagtigt for dig, i forhold til pensionsindbetalinger, handler om, hvor du er i livet lige nu og hvor lang tid, du har til pension. Din pensionsopsparing påvirker nemlig ikke kun din fremtid, men også din nutid. Og er du ung og i etableringsfasen, hvor der ofte stiftes familie og investeres i bolig, så er der måske ikke den store fornuft i at låse for mange af sine penge fast i en pensionsopsparing.

Helt overordnet handler det om, at det ikke giver mening at spinke og spare som lønmodtager for så at have masser af penge som pensionist. Det samme gør sig selvfølgelig gældende i det omvendte scenarie. Du skal finde balancen. Den balance, der passer dig.

Aldersbestemte indbetalinger har sine fordele

For et par år tilbage trådte et nyt fradrag for pensionsindbetalinger på livrente og ratepension i kraft. Her tages der højde for, hvor længe du har til pensionsalderen. Fradraget bliver således højere, hvis du har mindre end 15 år til pension, hvilket taler for at vente med de ekstra indbetalinger. Fradraget er frem mod 2020 blevet indfaset gradvist, og hedder 12 pct., hvis du har mere end 15 år til pension. Har du mindre end 15 år, hedder det 32 pct.

Du skal være opmærksom på, at der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, som kun svarer til 26 pct., og det betyder, at de 12 pct. reelt bliver til 3 pct., mens og de 32 pct. bliver til 8 pct. Ligeledes skal du være opmærksom på, at det gælder op til maksimum 73.100 kr. (2020), og heri tæller arbejdsgiverpension også.

Dette fradrag er blot et af mange eksempler på de ændringer, der løbende sker på pensionsområdet. Her er det sat i verden for at det bedre skal kunne betale sig at indbetale til pension, og er anledning til, at tænke sig godt om i forhold til hvornår, det kan betale sig at indbetale til pension.

Flere parametre spiller dog ind i forhold til spørgsmålet om hvornår. Din øvrige samlede økonomi afgør, hvad der er mest fordelagtigt, og hvad der ikke er. Herunder skal der ligeledes tages højde for øvrige skattefordele og ulemper samt andre relaterede regler i det hele taget.

Hvad med rentes rente effekten?

Indbetalingerne på arbejdsmarkedspensionerne har også været til debat med jævne mellemrum - bla. om de skal gøres aldersafhængige.

I dag indbetaler vi alle den samme procent hele vores liv. Men når vi er unge ville det måske være bedre, at vi indbetaler lidt mindre. Det kunne eksempelvis være 5 pct. som ung, 10 pct. som midaldrende og 20 pct., når man er tæt på pensionsalderen.

Men hvad så med rentes rente effekt på opsparingen, vil nogle måske spørge. Men den har du altså også på gælden, og i mange tilfælde overstiger renten på din gæld det afkast, du vil kunne forvente på din pensionsopsparing – selv efter der tages højde for en lavere afkastskat på pensionsmidler. Især hvis du ikke har høj risiko på dine investeringer. At det er fordelagtigt er naturligvis forudsat, at du afdrager på gælden med de penge, du vælger ikke at indbetale på pensionsopsparingen.

Selvfølgelig er der andre detaljer, der skal regnes på for den enkelte, men overordnet set kan det for mange være fornuftigt at tænke i disse baner, hvor du lader dine pensionsindbetalinger stige over tid.

Det handler om at give dig selv større fleksibilitet i din økonomi, og friheden til at indrette dig bedst muligt efter dine behov og ønsker. I bund og grund, handler det om, at du over tid, rammer et så jævnt indkomstniveau, som du nu ønsker det. Og hvad der kommer ud over arbejdsgiverpensionen kan du jo selv styre, så når du har tænkt dine tanker, skal du have din pension tilpasset disse tanker bedst muligt, inden for de rammer din økonomi tillader.

Det handler om fleksibilitet og frihed, men også selvdisciplin

Hos Uvildige.dk lyder rådet til vores kunder ofte, at du som ung vil være bedre stillet ved at afdrage ekstra på anden gæld end realkreditlån, fremfor at lave ekstra pensionsindbetalinger. Udover at du får mere for dine penge, giver det også en anden fleksibilitet og frihed, men det sætter naturligvis også nye krav til din planlægning og selvdisciplin.

Netop planlægningen er som nævnt stedet at starte, og når du har fundet ud af, hvor meget du vil spare op til pension, hvor meget du vil afdrage på gæld og hvor meget du kan tillade dig at bruge, så skal der tages stilling til på hvilken måde dette gøres. Her får modregningsregler, fradrag undervejs, forventninger til afkast osv. indflydelse. 

Det kræver en indsats og måske også sparring. Pensionsopsparinger er nemlig pakket ind i et uigennemskueligt net af særregler og dertilhørende undtagelser, som er værdifulde at kende, hvis man vil indrette sin økonomi bedst muligt – og hvem vil ikke det.