Pension: Sådan holder du formuen i familien
Vi bliver med jævne mellemrum spurgt til, hvad der sker med vores pensioner, når vi dør. Mere konkret spørges der også til, hvorledes man ved begunstigelse af sine næste, beholder mest muligt af sin formue i familien. Dette spørgsmål behandler vi her.
Pensionsplanlægning generelt
Når du nærmer dig pensionsalderen, hvor indbetaling bliver til udbetaling, er det tid til at overveje en udbetalingsplan, der sikrer, at du får mest muligt ud af din formue. En formue der udover pensioner også kan bestå af friværdi i boligen, frie midler, et sommerhus, en forældrekøbslejlighed og måske en virksomhed eller lignende. Alt sammen værdier, der bidrager til din samlede formue.
Spørgsmålet er, hvad der er bedst at bruge først. Der er nogle skattemæssige problemstillinger i forhold til topskat samt i forhold til udbetalingen af offentlige ydelser. Her er der med de senere års nye regler kommet bedre muligheder for at forlænge eller udskyde udbetalingen af sin pension.
Har du en stor pension, kan der være fornuft i at fordele udbetalingerne over mange år og derudover skubbe nogle af udbetalingerne så længe som muligt. Ja faktisk så længe, at det med en vis sandsynlighed bliver de næste generationer, som overtager den. Vælger du i stedet at tage lidt ud til dig selv i starten af pensionisttilværelsen og meget ud senere, giver det dig måske nogle år, hvor du ikke udnytter topskattegrænsen, mens du senere skal betale fuld topskat, og dermed betaler 52 pct. i skat af udbetalingerne.
Har du ikke så store pensioner, kan det omvendte være gældende, hvor det måske er bedre at bruge pensionerne i en kortere årrække. Det kan betyde, at du får mere ud af de offentlige ydelser. Vælger du at få udbetalt din pension jævnt over en længere periode, opstår en risiko for, at du ikke får folkepension i hele perioden. Får du i stedet udbetalt meget i starten og lidt til sidst (eller omvendt), så får du måske perioder med fuld folkepension i stedet. Det kan ved mindre pensioner betyde helt op til 58 pct. i skat og mistet folkepension tilsammen.
Skubbes disse pensioner helt, så de udbetales til de efterlevende, er afgiften 40 pct., altså væsentlig mindre end 58 pct. Så har du frie midler og friværdi nok, og du derfor ikke skal bruge pensionerne, kan der altså være en fordel i at skubbe dem. Og jo længere tid, de står som pensionsmidler, jo længere tid har du fordel af, at skatten på pensionsafkastskat kun er på 15,3 pct., i modsætning til 27-42 pct., hvis det er frie midler. Og skulle det ende med, at dine pensioner overlever dig og kommer til udbetaling med 40 pct. afgift, så spares der altså 12-18 pct., på den del, der enten ville være kommet i topskatten eller have været skyld i modregning i din folkepension.
Undgå afgifter ved begunstigelse af børnebørn
Har du en ratepension, og forventer du ikke at få udbetalt hele denne pension, så er der en optimeringsmulighed i form af begunstigelse af eventuelle børnebørn på pensionen.
Har du, når du dør, fortsat en ratepension, udbetales denne til den begunstigede, ofte som en sumudbetaling med 40 pct. i afgift. Efterfølgende vil der tilmed være en boafgift på 15 pct., hvis arven sker i såkaldt lige linje i familien – ægtefælle er undtaget boafgiften og dermed spares den i første omgang, men når den efterlevende ikke at bruge pensionen, kommer boafgiften senere.
Alt i alt betales altså 49 pct. i form af først de 40 pct. og dernæst de 15 pct. af de tilbageværende 60 pct. Skulle næste generation heller ikke nå at bruge pengene, kommer der yderligere 15 pct. oveni. Så inden de ender hos børnebørnene, er der betalt næsten 57 pct. i afgift (56,65).
På pensioner med løbende udbetalinger lyder reglerne, at den begunstigede, hvis det er ens ægtefælle eller arvinger under 24 år, har mulighed for at vælge udbetalingen som løbende udbetaling frem for en sum. Ved denne løsning skal der ikke betales 40 pct. i afgift og ej heller boafgift. Til gengæld betaler modtagerne indkomstskat af beløbet. Da børnebørnene er under 24 år, betaler de højst sandsynligt ikke topskat og har måske endda frikort. I så fald bliver skatten lige nul og hele formuen forbliver således i familien.
Denne familie sparer kr. 566.500,-
Lad os uddybe med et eksempel, hvor en afdød efterlader en ratepension på 1 mio. til fire begunstigede børnebørn. Hvert barnebarn modtager en arv på 250.000, som udbetales løbende over 10 år. Altså udbetales der 25.000 årligt i de 10 år. Børnebørnene er under 18 år og har et frikort på ca. 30.000, og skal derfor ikke betale skat af arven.
I forhold til førnævnte alternativ med 56,65 pct. i afgift har familien altså sparet 566.500 ud af den 1 mio., der var i arv.
Her går vi fra selv at få udbetalt pensionen til 52 eller 58 pct. i skat (worst case) suppleret med 15 pct. i arveafgift, hvis pengene går videre til børnene – når næste generation ikke at bruge dem, har du på ny 15 pct. i afgift af de samme penge. Så er der i alt betalt 65-70 pct. skat.
Skubbes udbetalingen og børnebørnene begunstiges direkte, så er der ingen arveafgift og i eksemplet her heller ingen skat. Hvis børnebørnene betaler skat, så bliver besparelsen selvfølgelig mindre, men stadig betragtelig.
Altså kan det give god mening, at begunstige sine børnebørn, for så at spare både pensionsafgift og boafgift, og således holde formuen i familien. Løsningen rejser så en række andre spørgsmål af mere personlig og praktisk karakter. Bl.a. i forhold til om der er tilstrækkeligt med midler til den efterlevende og også i forhold til fordeling mellem arvinger, børnebørnenes forhold til penge osv. Spørgsmål som bestemt også fortjener overvejelser.
Mange forskellige scenarier at arbejde med
Et centralt spørgsmål i denne sammenhæng er også, hvor længe du forventer at leve. Heldigvis kender vi ikke svaret. Vi kommer dog ikke udenom, at svaret på spørgsmålet har indflydelse på, hvorledes vi bedst planlægger vores pension.
Du kan forsøge at gætte dig til det og således indgå et væddemål med dig selv. Det er dog ikke særligt opmuntrende og gætter du forkert, risikerer du, at det bliver endnu dyrere for dig, end hvis du ikke havde planlagt efter en bestemt udløbsdato.
Det bedste er, at du planlægger din økonomi efter, at du er i live og sørger for at få optimeret løbende. Der er mange fordele og ulemper at tage højde for i forhold til rækkefølgen for brugen af de enkelte værdier. Det vigtigste er, at du får lavet en plan herfor og overvejer dine optimeringsmuligheder med afsæt i forskellige scenarier.