Sådan sparer du bedst op til pension

Der skal både tages højde for arbejdsmarkedspensioner, offentlige pensioner (og modregning heri), skatten på pensionsudbetalingerne og hvordan ens udgifter vil blive, hvis man vil have et præcist billede.

Når man ikke har det overblik, er det jo også svært at vurdere om der er indbetalt nok og hvordan man bedst indbetaler. Der er heller ikke noget rigtigt svar. Nogle mennesker vil gerne have god luft i økonomien nu og så må pensionstilværelsen blive som den gør, mens andre hellere vil spare rigeligt op, også selvom de måske ender med at have en væsentligt bedre økonomi som pensionister end de har i dag. Det er et individuelt valg, men ønsker du at spare mere op, er der god grund til at interessere dig for, hvordan du bedst gør det.  

Der er en del forskellige måder og ordninger, du kan gøre brug af. Så først skal du træffe beslutning om, hvor meget du skal spare op og derefter skal du vælge hvordan. Det betyder at mange træffer et forkert valg eller helt opgiver at spare op.

En god guide til formålet

I et forsøg på at hjælpe danskerne til at træffe bedre beslutninger omkring måden de sparer op på, har penge- og pensionspanelet lavet en udmærket guide kaldet ”Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing”.  Den er ganske gratis og findes på deres hjemmeside www.raadtilpenge.dk, hvor der også er mange andre brugbare oplysninger. Penge- og pensionspanelet er en offentligt finansieret organisation og er derfor uafhængig. Jeg er enig i langt det meste af guidens indhold, men der er også et par steder, hvor vi ser forskelligt på det, eller hvor der i hvert fald mangler nuancer. Det gælder i øvrigt også et par af deres andre guider, men essensen i dem er rigtig fine og ikke mindst både konkrete og brugbare.

Denne nyeste guide omkring supplerende pension er på 11 sider og tager 20-30 min. at læse. Velvidende, at det ikke er alle der kommer omkring guiden vil jeg fremhæve nogle af de mest centrale og brugbare råd i deri samt også kort forklare baggrunden for rådene.

Har du en pensionsordning i forvejen?

Et af de vigtigste parametre i forhold til, hvad du bør gøre, er om du har en pensionsordning i forvejen. Rigtig mange, men langt fra alle, har en pensionsordning som en del af deres ansættelsesforhold, enten fordi det er en del af deres overenskomst eller som en frivillig aftale mellem de ansatte og arbejdsgiveren.

Hvis man har en pensionsordning, skal man starte med at undersøge, hvad den indeholder og hvor meget der indbetales dertil. Det gøres ved at logge på www.pensionsinfo.dk og evt. på pensionsselskabets egen hjemmeside. I en pensionsordning er der to elementer. Den ene er selve opsparingsdelen og den anden er personforsikringsdelen. Jo yngre man er, og jo flere økonomiske forpligtigelser man har, jo vigtigere er forsikringsdelen. Eks. bør en person på 30 år med en nyerhvervet og højt belånt bolig, ægtefælle og små børn, have forsikringsdækninger, der dækker næsten hele lønnen i tilfælde af invaliditet og en meget stor del af gælden i tilfælde af død. En veletableret husstand med få år tilbage på arbejdsmarkedet og lav eller ingen gæld bør i stedet have mere fokus på opsparingsdelen. Så første konkrete råd er – er du ung og nyetableret skal du koncentrere dig om forsikringsdækningerne og på at styrke din øvrige privatøkonomi. Har du lån i banken er det stort set altid bedre at afvikle på den fremfor at sætte ekstra penge ind på pensionen. Har du ingen pensionsordning i forvejen, er det en god ide at få ordning alene på grund af forsikringsdelen.

Når du vil opspare ekstra

Når du har styr på forsikringsdækningen og du har tilbagebetalt eventuel dyr gæld (al gæld ud over realkreditlån eller tilsvarende), kan du begynde at undersøge muligheder for at indbetale ekstra på selve opsparingsdelen. Har du en eksisterende ordning, kan det være en fordel blot at indbetale yderligere på denne. Der er som regel nogle ”grundomkostninger” på sådan en ordning, og dem betaler du jo allerede når ordningen eksisterer i forvejen. Er din ordning en kollektiv ordning via arbejdspladsen, er der ofte indhentet tilbud hos flere pensionsselskaber, og der gives bedre betingelser på store ordninger til mange medarbejdere, end hvis du selv indhenter tilbud fra et pensionsselskab. Og så er der den simple grund, at det for mange er mere overskueligt at have sin pension samlet, for nemmere at få overblik. Vil du opspare meget, har du bare lidt interesse for at investere eller har du i forvejen stor pensionsopsparinger, kan det være bedre at have opsparingen som et depot du selv administrerer i din egen bank eller hos en online bank, men som regel kun for lidt større ordninger eller hvis du er meget selvkørende.

Hvilken type pension skal du vælge?

Hvis du er kommet så langt, at du har besluttet at indbetale og besluttet hvor det skal gøres, så skal du nu beslutte hvilken type pension. Der findes tre grundlæggende typer:

Livrente – udbetales når du går på pension og så længe du lever. Der indgår altså et forsikringselement (populært kaldet et væddemål), da personer, der lever længere end gennemsnittet får mere udbetalt end de personer, der dør tidligt. Det er dog et af de bedste væddemål, som du kan indgå, da du ikke er her til at ærgre dig over det, hvis du taber. Og der kan tegnes ekstra dækning derpå, der sikrer udbetaling til de efterladte i en garantiperiode. Indbetalinger herpå kan fratrækkes i indkomstskatten – og også topskatten. Der er i praksis ingen problemer med at indbetale store beløb om året. Det er fornuftigt at have en del af sin pensionsopsparing som livrente – dog kan det for mange være mere fordelagtigt at indbetale på en ratepension eller aldersopsparing i stedet. Pensionsformen er mest egnet til personer, der betaler topskat og har indbetalinger på mere end kr. 50.000,- om året.

Ratepension (og ophørende livrente) – udbetales over en årrække på eks. 10, 15 eller 20 år. Den er god at kombinere med en livrente. Hvis du dør inden den når at blive fuldt udbetalt, bliver resten udbetalt til de efterladte, efter der er trukket en afgift på 40 pct. Indbetalinger kan fratrækkes i indkomstskatten på samme måde som livrenten, altså også i topskatten. Dog er der en begrænsning på, hvor meget du må have lov at sætte ind på en ratepension for 2015 er beløbet kr 51.700,-. Vær opmærksom på, at du kan ændre en ratepension til en livrente, men ikke omvendt! Så hvis du indbetaler på en ratepension, og du så i årene inden du bliver pensionist føler, at du har helbred, der er bedre end gennemsnittet, så kan du udnytte det ved at ændre den til en livrente. Men du kan altså ikke gøre det omvendt. Derfor vil jeg altid anbefale at du først indbetaler på ratepensionen, og skulle du så have lyst til eller behov for at indbetale mere end de kr. 51.700,- kan du fortsætte på livrenten eller en aldersopsparing. Og lige præcis der, er jeg altså uenig med Penge- og pensionspanelet, der anbefaler livrente frem for ratepension.
 
Aldersopsparing – dette er ”arvtageren” til den nu afdøde kapitalpension. Jeg vil godt slå fast, at aldersopsparingen er et ubetinget bedre produkt end kapitalpensionen! Du får ikke fradrag for indbetalingen, men skal heller ikke betale skat af udbetalingerne. På kapitalpensionen, fik du ganske vist et fradrag på ca. 38 pct., men du betalte altså 40 pct. ved udbetalingen. Aldersopsparing udmærker sig ved, at i modsætning til livrente og ratepension så påvirker udbetalingen ikke dit folkepensionstillæg. Så især for personer som ikke betaler topskat og som har en pensionsordning i forvejen er aldersopsparingen det bedste valg. Igen er jeg lidt uenig med panelet – jeg forestiller mig, at det er fordi de ikke har de store forventninger til folkepensionen i fremtiden og/eller at de ikke har tænkt det perspektiv ind, at folk uden eksisterende pensionsordninger også har brug for personforsikringsdelen som typisk tegnes sammen med en livrente eller ratepension.

Min anbefaling

Læs rapporten – men vær opmærksom på, at det er en fordel at indbetale maksimalt på ratepension, inden der indbetales på livrente. Og betaler du ikke topskat er aldersopsparingen rigtigt fin, når du har styr på en grundlæggende ordning inkl. personforsikring. Pension er måske ikke det sjoveste at bruge sin tid på i en travl hverdag, men nogle få timers interesse her og nu, kan betyde at du har råd til at gå på pension et par år tidligere hvis du ønsker det, eller have råd til en meget sjovere pensionisttilværelse, så tænk nu lidt langsigtet!