Mørke skyer, megatrends og muligheder
Som Børsen Gazelle-partner på 8. år har Beierholm fulgt gazellerne tæt, og har endda kunne glædes over at hele 40 pct. af årets vindergazeller er Beierholm-kunder. Kombineret med en rolle som fast sparringspartner for mange flere af disse vækstvirksomheder har vi indsigt i, hvad der gør en god gazelle.
2022 har været et rekordår, hvad gazellerne angår. Hele 2.651 danske vækstvirksomheder har i år klaret cuttet og kan kalde sig gazelle – det er både imponerende og inspirerende. De seneste uger har gazellerne, med kåringer i hele landet, derfor med rette fået et velfortjent skulderklap, som Beierholm nyder at være med til at uddele.
Gazellens DNA
De danske gazellevirksomheder kan noget særligt. Men hvad er det egentligt? Ingen er ens, men der er nogle kendetegn.
Mange er dygtige til at få formål og forretning til at gå op i en højere enhed. Mange er skarpe på områder som rekruttering og godt lederskab, og så er gazellerne ofte vedholdende og helt inde i hjertekulen af virksomhedens drift.
Men der er enkelte karaktertræk, som i år lader til at være særlige fællestræk. Årets gazeller er i høj grad omstillingsparate og besidder herigennem også evnen til at orientere sig mod omverdenen i form af det nære kundefokus kombineret med en forståelse for det bredere perspektiv i forhold til den udvikling, der foregår i samfundet.
Hvilke behov den enkelte kunde har vil naturligt variere fra branche til branche, men det bredere perspektiv rummer nogle mere universelle megatrends, som vedrører virksomheder generelt.
Tøv med trends og tab terræn
Denne evne til at forstå og agere efter omverdenens udvikling gør vækstvirksomhederne i stand til at handle på de megatrends, der udvikler sig i samfundet – tøver du med disse trends, risikerer du at tabe terræn.
Gazeller formår at skabe værdi og vækst via disse trends. Det handler først og fremmest om at kunne arbejde struktureret med at spotte de megatrends, der kommer til at forme landskabet de næste 5, 10 eller flere år ude i fremtiden.
Dernæst gælder det om at sikre, at virksomhedens forretningsmodel er skruet sammen på en sådan måde, at virksomheden kan udnytte den udvikling, tidens megatrends skaber. To af de helt store trends lige nu er digitalisering og bæredygtighed.
Styrk konkurrencekraften via bæredygtighed
Kunder, medarbejdere, investorer og myndigheder kalder alle på bæredygtige forandringer. Det er ikke længere fremtidsmusik. Det er nu, det sker.
Nogle virksomheder vælger en defensiv tilgang til arbejdet med bæredygtighed og ansvarlighed, hvor ambitionen er at leve op myndighedernes mindstekrav. Andre, herunder bl.a. flere gazellevirksomheder, vælger en mere proaktiv og ambitiøs tilgang og lader bæredygtighed indgå som en integreret del af forretningsstrategien.
Det vigtigste er at komme i gang. Gøre det enkelt og overskueligt et skridt ad gangen. Og gribes det rigtigt an, vil det for mange virksomheder bidrage til at styrke konkurrence-kraften. Det viste årets gazellekåringer også flere gode eksempler på.
Driv væksten gennem digitalisering
Digitalisering og automatisering hele vejen ned igennem virksomhedens forskellige led er en anden trend, der kan flytte forretningen frem. Det gælder både i forhold til administration, produktion, salg og marketing etc.
Med digitalisering som drivkraft oplever virksomheder ofte at effektivisere forretningsgange og højne serviceniveauet for både kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere, bl.a. via automatisering af arbejdsopgaver og datadrevet forretningsudvikling, som giver dybere indblik, flere nuancer og i det hele taget et styrket beslutningsgrundlag at navigere efter.
Digitalisering, data og automatisering bliver således en katalysator for vækst, hvis disciplinerne gribes rigtigt og rettidigt an. Selv små indsatser kan skabe store forskelle.
Mørke skyer med muligheder
Både bæredygtighed og digitalisering har gjort sit indtog blandt de rekordmange gazelle-virksomheder. De to megatrends præger forretningsstrategier, driver vækst og styrker konkurrencekraften.
Og det er nødvendigt i det usikre og uforudsigelige terræn, som gazellerne, og andre virksomheder i øvrigt, navigerer igennem i en tid, hvor de mange udfordringer, omverdenen byder på, sender mørke skyer ind over landskabet fra flere sider.
Men de mørke skyer rummer også muligheder for dem, der er klar til at gribe dem. Det er gazellerne ofte. Netop på grund af den omtalte agilitet, som er tæt forbundet med den insisterende ambition om at være tæt på kunden og orienteret mod omverdenen.
I år har disse egenskaber været særligt værdifulde, hvis ikke en nødvendige, og de bidrager til at gøre gazellerne til stifindere, vi med fordel kan kigge efter, forstå og lære af. Så tag gazellen ved hornene, når forretningsmodellen skal fintunes.
Vidste du at Beierholm yder rådgivning indenfor bl.a.:
- Forretningsudvikling
- Bæredygtighed
- Investering, finansiering og pension
- Iværksætteri og startups
- Data og rapportering
- Digitalisering og processer
- IT-sikkerhed
- Skat, moms og afgifter
- Automatisering
...og meget mere.
Hvad er dit næste spring?
Er din forretningsstrategi omstillingsparat og er den fintunet til at kunne imødekommende omverdenens krav?
Kontakt os for en uforpligtende snak om din forretning og dine muligheder.
Vi springer med gazellerne
Igennem flere år har Beierholm været Børsen Gazelle partner, og hvert år sætter vi en stor ære i at være med, når Danmarks mest succesfulde vækstvirksomheder fejres.